Pernille Larsen, den danske seniorsvømmer fra AGF, har god grund til at smile på vej fra fredagens svømmestævne i Berlin.
Hun svømmede nemlig 200 meter rygcrawl på kun to minutter, 11 sekunder og 10 hundrededele. Det er både dansk og nordisk rekord, og samtidig er tiden god nok til, at hun er kvalificeret til VM i Rom.
Dermed snupper hun rekorden fra landskvinden Louise Ørnstedt, der satte sin nu slåede rekord under OL i Athen.
Pernille Larsen får selskab af flere danskere ved VM. Hun er den syvende svømmer, der har kvalificeret sig individuelt foruden damernes 4 x 200 meter fri.