Det gik galt for danske Lotte Friis under 800 meter fri, og selv hendes rivaler var overraskede over resultatet.
Danskeren lagde hurtigt fra land, og var frem til hun nåede 650 meter tæt på at sætte rekord. Men hen mod slutningen mistede hun pusten og endte på en fjerdeplads.
Både 1. og 3. plads-vinderen er overraskede over danske Lotte Friis' skuffende præstration til fredagens VM i kortbanesvømning i Dubai. Guldvinderen Erika Garcia Villaecija mener dog, at hun har en forklaring.
"Lotte træner meget hårdt hver eneste dag, det ved jeg. Jeg tror, hun forbereder sig til VM til juli, hvor hun kommer til at svømme hurtigt, og det var derfor, hun ikke var hurtigere her," siger spanieren ifølge sporten.dk.
Til gengæld er der to andre danskere, der kan glæde sig over at have rykket videre. Mads Glæsner sikrede sig i 400 meter fri en plads i finalen, og Rikke Møller Pedersen kan se frem til semifinalen i 100 meter brystsvømning.
Kilde: sporten.dk