Danmark har fået sin første semifinalist i badmintonturneringen ved OL i London.
Onsdag vandt mixeddoublen Joachim Fischer og Christinna Pedersen overbevisende 21-15, 21-13 over Sudket Prapakamol og Saralee Thoungthongkam fra Thailand.
Joachim Fischer og Christinna Pedersen kom gennem deres gruppe med tre sejre af tre mulige, og de førte 1-0 i indbyrdes kampe over thailænderne før onsdagens kamp, så danskerne var svage favoritter.
Men svag blev til stærk. Danskerne var overlegne i alle spillets facetter og formåede på fornem vis at holde fokus på spillet, mens resten den olympiske badmintonturnering blev rystet af rygterne om, at fire damedoublepar var blevet smidt ud af turneringen.
Den danske mixeddouble er nu klar til semifinalen, og nu er de sikret to kampe mere ved OL. Semifinalen og siden enten finalen eller en kamp om bronze.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.