Den danske stat har tabt det sidste sværdslag med EU-Kommissionen i en langvarig strid om 750 millioner kroner i landbrugsstøtte.

EU-Domstolen har onsdag stadfæstet en dom fra 2012, der betyder, at Danmark taber den såkaldte hektarstøttesag for årene 2002-2004.

I en vurdering af sagen opfordrede domstolens finske generaladvokat, Niilo Jäaskinen, allerede i april til, at den danske anke skulle afvises, og at EU ikke skal dække Danmarks udbetaling af 750 millioner kroner i landbrugsstøtte.

Sagen, som har været undervejs i mange år, drejer sig om udbetaling af EU-støtte til braklagte marker i årene 2002 til 2004.

I 2009 fastslog kommissionen, at 100 millioner euro - 750 millioner kroner - betalt af Danmark i brakstøtte til landmænd ikke opfylder EU's krav.

Derpå anlagde den danske stat sag mod kommissionen for at få EU-Domstolens ord for, at danske landmænd havde ret til tilskuddet.

EU-Domstolen afgjorde i juli 2012, at Danmark ikke var berettiget til de mange millioner, hvorpå Danmark ankede dommen.

Sagen opstod, fordi landmændene i 2002 til 2004 fik penge for at lade være med at dyrke så mange afgrøder, som de kunne. Årsagen var, at EU forsøgte at undgå overskudsproduktion og store kornbjerge.

Danske landmænd, der dyrkede raps og korn, skulle derfor tage en del af jorden ud af drift og lade være med at dyrke den, hvilket var en betingelse for at få landbrugsstøtte.

Arealerne skulle dog fortsat plejes og slås til en vis grad, og det er her, at striden opstod mellem Danmark og kommissionen.

Ved kontrolbesøg fandt EU's embedsmænd, at 43 danske brakarealer havde fået lov at udvikle sig så meget i retning af vild natur, at der ikke kunne indhøstes EU-landbrugsstøtte til markerne.

Danmark har i en årrække modtaget omkring syv milliarder i årlig landbrugsstøtte fra EU, og beløbet på 750 millioner for de tre år udgør således en mindre reduktion af den samlede støtte for perioden.