Det var ikke kun de autonome, der kastede med brosten. Og det var heller ikke kun christianitterne, der satte ild til bilerne.
Fraktioner fra de to grupper stod i stedet skulder ved skulder under de mange aktioner mandag aften.
»Det er ikke til at sige, hvem der begyndte, men begge grupper var klart med,« siger Flemming Steen Munch, informationschef, Københavns Politi.
Og mens de unge fra det autonome miljø omkring det tidligere Ungdomshus på Jagtvej er kendt for at sætte ild i gaden, så har Christiania kæmpet hårdt for at markere sig som en fredelig bevægelse.
I gaderne, ved de små farverige skure og på et internt fællesmøde i fristaden sent mandag aften var christianitterne da også splittet om spørgsmålet.
Ikke vold
Ole Kristensen fra Christianias pressegruppe vil ikke tage direkte afstand fra aktionerne, hvor der blandt andet blev brændt biler af.
»Christianias værdi-grundlag er jo ikke-vold. Derfor var det bestemt ikke konstruktivt. Men vi skal jo kunne være på talefod med alle de her forskellige kulturer i København. I sidste ende vil vi være sådan et sted, hvor man kan komme, se på vandet og få en samtale over en bajer – uanset, hvem du er. Det er utroligt vigtigt for Christiania. Og derfor kan vi ikke tage afstand til de mennesker, men kun til handlingerne,« siger han.
Så hvem stod bag aktionerne mandag?
»I dag er det jo sådan i København, at hvis man tænder et bål på et gadehjørne midt om natten, så kommer der flere, der vil sætte ild til det end slukke det. Der er mange utilfredse lige nu, og det er ikke noget organiseret. Det er meget forskellige netværk. Christiania er blevet et slags termometer for utilfredsheden i København,« siger Ole Kristensen.
Var det christianitterne, der ledte an?
»Det vil jeg ikke mene. Det var meget spredt. Og der var mange, der bare valgte at blive hjemme og passe på deres hjem.«
Aktivisterne fra det tidligere Ungdomshuset afviste i går, at de havde ledet an i de mange gadekampe.
»Vi kom derud nogle stykker og holdt os i baggrunden til at starte med. Men da der kom gang i den, så bakkede vi selvfølgelig op,« lyder det i en pressemeddelelse fra de unge .
»Men det er noget pis at sige, at det var os, der startede og tog føringen. Christianitterne kan sgu godt selv slås.«
Christiania
står ved en skillevej. Hvis beboerne ikke i den kommende tid siger »ja,
tak« til en aftale med regeringen, så bliver en del af området ryddet,
mens andre boliger bliver omdannet til ejerboliger og lejeboliger. Det
vil gøre en ende på Christianias status som fristad.
De
cirka 890 beboere ønsker at beholde Christiania, som det er i dag – og
forhandlingerne er derfor foreløbig endt i en hårdknude.
Rydningen
af huset Cigarkassen mandag havde ikke direkte noget med
forhandlingerne at gøre, men kan klart ses som et forvarsel til
Christiania om, hvad der kan være på vej.