Mange spiser chokolade og nyder at komme i bedre humør, så snart den cremede sødme fylder munden.
Men i det lange løb synes sammenhængen snarere at være den stik modsatte, konkluderer et amerikansk forskerhold, der har undersøgt sagen.
Folk, der ofte spiser chokolade - altså mere end en chokoladebar om ugen - er i gennemsnit mere deprimere end de, der ikke spiser chokolade.
Forskerne fulgte 1.000 voksne og fandt, at jo mere chokolade, man spiste, jo dårligere var humøret.
En forklaring kan være, at folk med tendens til depression har hang til chokolade og på den måde forsøger at løfte humøret. Men forskerne kan ikke udelukke, at det er chokoladen, der gør folk depressive, skriver BBC.
Ingen af de 1.000 forsøgspersoner var på antidepressiv medicin eller klinisk diagnosticeret som depressive. De, som spiste mere end seks gange 28 gram chokolade om måneden, hang mest med næbbet.