ER DET GODT MED EN KULTURMINISTER, der vækker debat? Ja.
Er det godt, når kulturministeren mener, at vi ikke tog Prins Henrik til os? Ah…
Mette Bock kunne onsdag morgen – 9 timer efter at Prins Henrik var erklæret død - fare på Facebook og konkludere, at ”folket kunne nemlig ikke rigtig li’ manden”. Henri og danskerne var et ”ulykkeligt kulturmøde”, mener vores kulturminister.
Det skal hun være i sin gode ret til. At dømme fra hendes Facebook-side er der mange, der deler den vurdering. Jeg gør ikke.
Siden 1997 har jeg ved forskellige lejligheder mødt manden over et slag bridge. Og hver evig eneste gang har det været et livligt og varmt møde. Fælles om en passion og ”bare et spil”. Men med engagement, mod og masser af glimt i øjet.
I de seneste dage er det væltet ud med allehånde skildringer, der giver det samme billede af den danske franskmand. Kunstnerisk engageret, spontant humoristisk, uhøjtidelig, kærlig ægtemand, far og bedstefar. Alle egenskaber, som folket ikke værdsatte, kulturminister?
JEG HAR HELLER ALDRIG MØDT DETTE "FOLK", som mobbede Prins Henrik eller ikke kunne med hans frankofile baggrund. Jeg har mødt masser af danskere, der har nogle helt principielle problemer med vores monarki. At institutionen i sig selv ikke burde findes i vores land. Og det er en relevant debat, om end republikanerne nok ikke får held til at nedlægge Kongehuset lige foreløbig!
Men jeg har faktisk aldrig mødt nogen, der ikke kunne se mennesket i den institution, vores kongehus nu engang er. Jeg tror, at langt de fleste danske satte pris på hans sans for poesi, kunst og impulsive uhøjtidelighed, der går igen på utallige billeder i disse dage.
Flere meningsmålinger giver det samme billede. Danskerne har i mange år syntes, at Prins Henrik gjorde det godt!
I stedet for at trykke på den hurtige auto reaktion om folkets manglende begejstring for den franske prins, kunne Mette Bock med flere have kastet sig ind i den hårde kamp, mens Prins Henrik var i live: ligestillingskampen!
PRINS HENRIK ØNSKEDE SIG TITEL AF KONGE. Han ønskede ligestilling med sin kone. Han ønskede sig det så inderligt, at det i de sidste år fyldte så meget, at det kaster et lidt trist lys over et liv fuldt levet. For hvordan stillede det Dronning Margrethe? Nu alene med pligterne og uden sin mands støtte? Når Prins Henrik tog det åbent op ved pressemøder, var det i praksis umuligt for Dronningen at svare igen uden at udstille den ægteskabelige uenighed til offentligt skue.
Jeg har mødt mange begavede og progressive mennesker, der ikke mente Prins Henrik havde ret til en konge-titel. Og han fik den heller ikke. Sådan må det være i et monarki, lød melodien.
Jeg skal ikke påstå, det har fyldt meget for mig. Men det er da pudsigt, at meningsdannere som Mette Bock med flere har været tavse i dette spørgsmål. Var Prins Henriks kamp for ligestilling et nummer for aparte?
PÅ TIRSDAG STEDES PRINS HENRIK SÅ ENDELIGT TIL HVILE. Et enormt antal tomgangs-timer i fjernsynet er ovre. Hvad er da efterbrændingen, hvad har vi mistet?
Jeg har ikke bedre ord end de mange, der allerede er givet de seneste dage. Tilsammen skildrer de et menneske, der umiddelbart tog ikke alene Dronningen, men også folket med storm. Levede et liv i Danmark på øverste hylde, var et festligt centrum de fleste steder og som stod ved nogle holdninger, der ikke altid var i tråd med konsensus Danmark. Det må være grunden til, at kulturministeren opfatter, at folket ikke kunne lide Prins Henrik.
Mit sidste billede stammer fra et Sankt Hans bål i Fredensborg Slotshave for en del år siden. Den nat var det sommer. Vi stod et stort selskab omkring bålet. Gæster, familie og ansatte.
Pludselig foreslog Prins Henrik, at vi tog hinanden i hænderne og dansede omkring bålet. Lige som vi danske gør juleaften. Franskmanden foreslog spontant, at vi danskere miksede juleaften og Sankt Hans aften. Hvem siger nej til en prins?
Så vi dansede den smukke midsommernat i møde rundt om bålet og følte os ret danske på den akavede måde.
Det var et uventet og overraskende øjeblik. Og helt i tråd med disse ord, jeg tog til mig længe inden, jeg rent faktisk mødte manden, der aldrig blev konge:
"DET ER SOM DER AF OG TIL MANGLER MORSOMME, SURREALISTISKE OG LETSINDIGE FACETTER I DANSK TÆNKEMÅDE. HAVDE VI DET, VILLE LIVET FAKTISK BLIVE IKKE SÅ LIDT MORSOMMERE..." - PRINS HENRIK
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.