PÅ FOLKEMØDET var jeg ordstyrer i en debat mellem Kristian Thulesen Dahl, Mette Frederiksen og Lizette Risgaard.
På baggrund af den aktuelle, parlamentariske situation, hvor både regeringen og S bejler til DF’s gunst, spurgte jeg DF’s leder, om ikke de havde vundet på rouletten, uanset hvilket hul kuglen landede i? Bliver der rødt flertal, ligner det, at DF kan støtte en S-mindretralsregering, bliver der blåt flertal, er DF nu klar til at gå ind i regering og sætte LA ud. Uanset set hvad, vinder Thulesen Dahl!
Han svarede med en jysk underdrivelse i retning af, at ”det ik’ er så ring”. Det kan man godt forstå.
SIDEN DA har Uffe Elbæk lanceret sig selv som alternativ statsminister kandidat. Et træk, jeg tænker enten går rigtig godt for partiet, men næppe for stabiliteten i dansk politik. Eller rigtig skidt, hvilket vil gøre det vanskeligt for Socialdemokratiet at skabe en ny regering og et skud for boven for de mange, der vitterlig ønsker andre prioriteringer i det politiske maskinrum.
Elbæks træk er smart, fordi det vil skaffe hans parti enorm opmærksomhed og taletid som tungen på vægtskålen. Men i det øjeblik, valget er forbi, bliver det benhårdt magtspil, hvor idealismen i reglen taber. Spørg bare Anders Samuelsen om det…
SOM FLERE har peget på, så er den mest sikre vinder af Alternativets farvel til rød blok: Kristian Thulesen Dahl. Vejen til statsministeriet efter det kommende valg går gennem hans dør. DF sætter prisen efter det, og sådan har det egentlig været siden valget i 2015!
Målinger har peget på, at DF-vælgere er splittet mellem en blå regering på udlændingepolitikken og en S-regering med Mette Frederiksen i spidsen. Det er derfor en linedans for partiets ledelse at kommunikere legitim handling i begge scenarier. I et sommerinterview forleden med TV2 viste næstformand Søren Espersen stor behændighed i den øvelse.
Vi peger på Lars Løkke – ham kender vi gennem mange år – men ingen ved, hvad Dronningerunder vil bringe. Så har han ikke sagt for meget. Der kan blive livlig trafik på Amalienborg, hvis vælgerne ender i de aktuelle, politiske præferencer.
DF SER gerne et tæt samarbejde mellem dem selv, V og S. Hernings Venstre-borgmester ser gerne et tæt samarbejde mellem S og V – uden DF. Hvilket samarbejde Uffe Elbæk vil lede, er noget uklart, måske crazy? De radikale skal finde en kommunikerbar position, og Liberal Alliance er der ikke så mange, der vil samarbejde med efter denne regeringsperiode!
Det er noget værre rod – eller temmelig uforudsigeligt, alt efter hvordan man ser det.
Jeg tager det for pålydende, når partierne her på vej ind i ferien konstaterer, at blokkene er ved at falde sammen. Det er sandsynligt, at de tre store partier - som ikke er en akse - S, V og DF kommer til at præge den førte politik efter et valg. Men det er ikke ligegyldigt, hvem der står stærkest der, eller hvem, der har serveretten.
DEN RET kommer DF til at bestemme. Det er den sandsynlige konsekvens af Uffe Elbæks statsministerdrømme. Alternativets leder bliver udfordret på at skulle fortælle vælgerne, at når man går efter det bedste, skaber man en fjende til det gode resultat!
Og så har vi alle brug for en time out fra det politiske Danmark. God sommer!