En buschauffør blev mandag tilkendt 40.625 kroner i erstatning, fordi han uretmæssigt blev fyret fra busselskabet Herning Turist. Det skete efter, at han havde efterladt en række kommentarer på Facebook.
Det er advokat Carl Madsen, der har ført sagen for Krifa.
Ifølge advokaten viser sagen, at der er grænser for, hvor langt man kan gå både på Facebook og som arbejdsgiver.
- Som ansat skal man passe på med, hvad man skriver på Facebook. Især hvis virksomheden kan sættes i forbindelse med en. Det, man ikke må, er at miskreditere arbejdsgivere. Du må ikke svine dem til, komme med nedladende kommentarer eller give fortrolige oplysninger, siger Carl Madsen til Avisen.dk.
Det skete der
Manden blev fyret efter en episode på Herning Banegård, hvor der opstod trafikkaos. Chaufføren parkerede sin bus, hvorefter han steg ud og fortalte en ældre dame, at hun holdt parkeret på en busholdeplads. Derefter kørte han videre.
Men en borger tog et billede, og lagde det på Facebook. Chaufføren blev beskyldt for at 'blokere' for den gamle dame.
Chaufføren tog til genmæle. Han havde bare hjulpet damen ved at fortælle hende, at hun kunne få en bøde for at holde der. Men horden af vrede Facebook-brugere stoppede ikke.
Herning Turist fik nys om kommentarerne og bad manden om at slette dem. Det ville han dog ikke, så længe de ikke forklarede hvorfor. Ligeledes mente han ikke, at han havde gjort noget forkert. Derefter blev han fyret.
Ifølge Carl Madsen var det på sin plads, at chaufføren modtog erstatning. Retten vurderede ikke, at manden opførte sig illoyalt overfor arbejdsgiveren. Netop vægtningen mellem loyalitet og den ansattes ytringsfrihed er den, der gør sig gældende i sager om brug af Facebook, forklarer Carl Madsen.
Facebook er ligesom et torv
Men hvad må man egentlig gøre på Facebook, og skal man til at frygte for sit job, når man går i krig ved tastaturet?
- Man skal betragte Facebook som, at man står og råber ud over torvet nede i byen. Min vurdering er, at det er folk ikke i tilstrækkelig grad klar over. Man skal tænke sig grundigt om. Betragt det at skrive på Facebook som at skrive et læserbrev i en avis, siger Carl Madsen.
Som medarbejder skal man tage sig i agt. Man må ikke svine arbejdsgiveren til, komme med nedladende kommentarer eller videregive fortrolige oplysninger.
Er man offentligt ansat, er der til gengæld ikke ligeså strikse regler.
- Inden for det offentlige er der en lidt videre ramme. For de kan gøre opmærksom på uhensigtsmæssige ting i systemet, hvor det drejer sig om skattepenge, siger Carl Madsen.
Behandl arbejdspladsen ordentligt
Carl Madsen henviser til en anden sag, hvor en medarbejder blev fyret for at komme med nedladende kommentarer.
- Der havde den pågældende hængt nogle kolleger ud i forbindelse med en brand. Han kaldte også virksomheden for 'cirkusfabrikken'. Der er tale om nedladende kommentarer, og der kan jeg godt forstå, at han blev fyret, siger Carl Madsen.
Han nævner også folk, der melder sig syge og derefter lægger billeder op fra en fest på Facebook, som noget arbejdsgiveren kan slå ned på.
Mange gråzoner
Carl Madsen fortæller, at der er mange gråzoner på området, da der ikke rigtig er lovgivning om det. Det kan føre til mange flere principelle sager - som den om den herningensiske buschauffør.
- Nu har vi lige haft kommunalvalg. Hvis nu den pågældende, der kommer med en kommentar, som ikke falder i god jord hos arbejdsgiveren, kan de så bede ham om at slette den? Det tror jeg ikke, de kan blande sig i.
En anden ting, der også er værd at være opmærksom på, er en virksomheds personalepolitik. Hvor langt må man gå for virksomheden? Men også her kan der være en gråzone, påpeger Carl Madsen. For hvis personalepolitikken er for indgribende, har en domstol så lov til at censurere den?
- Man ser en tendens til, at der bliver reguleret mere og mere i personalepolitikken. Hvis det udvikler sig, klapper domstolene hælene i og griber ind på et tidspunkt, siger Carl Madsen.