Amerikanerne vågner fredag op til startskuddet i omfattende, offentlige nedskæringer, som indtil videre kommer til at ramme vilkårligt, fordi politikerne i Washington ikke kan blive enige om, hvordan den amerikanske gældskrise skal løses.

Besparelserne løber op i 85 milliarder dollar eller knap 500 milliarder kroner, og som det ser ud nu, kommer det især til at gå ud over militæret. Men de to politiske fløje er stadig rygende uenige om en løsning.

- Der er meget politisk spil i det her. Jeg tror måske, at dette er den eneste måde, man kan få vedtaget nedskæringer på, siger Mads Fuglede, USA-ekspert og ph.d.-stipendiat fra Københavns Universitet.

- Politikerne er for dårlige til at blive enige om gælden. Demokraterne ønsker at håndtere den med milde reformer og øge skatterne, mens Republikanerne vil det modsatte med dramatiske reformer, men ikke øge skatterne, tilføjer han.

De automatiske besparelser bliver udløst, fordi Demokraterne og Republikanerne i 2011 ikke kunne blive enige om en langsigtet aftale om at nedbringe den amerikanske stats gigantiske gæld.

Det var meningen, at besparelserne i særligt militæret skulle fungere som en pisk i forhandlingerne for siden at få en løsning. Men det er ikke sket, så nu står politikerne igen med problemet.

- Du holder en pistol op til tindingen og siger, at hvis ikke vi bliver enige, så sker der noget dumt. Nu er vi så der, hvor de ikke er blevet enige, så nu sker der noget dumt, siger Niels Bjerre-Poulsen, lektor ved Center for Amerikanske studier på SDU.

Han peger på, at besparelserne først vil kunne mærkes om en måneds tid, men at der er stor sandsynlighed for, at politikerne når til enighed i sidste øjeblik.

- Det er et kompliceret taktisk spil, men jeg tror, at der kommer en aftale på et tidspunkt. Ingen af parterne vil dog give sig, før det er absolut nødvendigt, siger Niels Bjerre-Poulsen.

Han mener, at den demokratiske præsident, Barack Obama, har fat i den lange ende, fordi han flere gange har vist vilje til kompromis:

- Mange amerikanere vil mene, at det er Republikanerne, der har spændt ben. Det ved Obama, så han har ikke et incitament til at gå på kompromis før i sidste øjeblik.

Mads Fuglede er dog uenig:

- Man kan sagtens forestille sig, at der ikke kommer en aftale.

- Begge parter får noget ud af det her. Republikanerne får nedskæringer i det offentlige, mens Obama får mulighed for at skære i Pentagon og samtidig give Republikanerne skylden for det, siger Mads Fuglede.

/ritzau/