En storstilet omgang svindel med stemmesedlerne kan komme til at afgøre det britiske valg, skriver den britiske avis Daily Mail.
På dagen for det britiske valg undersøger det britiske politi talrige beskyldninger om valgsvindel i hele landet. Valget er det tætteste i flere årtier og selv få tusind stemmer kan afgøre udfaldet.
Beskyldningerne drejer sig om svindel med brevstemmer og falske vælgeradresser.
Politiet er blandt andet gået i aktion nær Manchester og i Yorkshire i det nordlige England. Og alene i London undersøger politiet 28 anklager i 12 bydele.
Blandt andet er tilhængere af de trængte Labour, der står til at miste magten efter 13 år, blevet anklaget for at svindle med falske vælgeradresser. Angiveligt har de tilmeldt familiemedlemmer, der bor i udlandet, og opfundet falske navne.
Ud af 46 millioner britiske vælgere, har syv millioner registreret sig som brevstemmere.
På grund af det britiske valgsystem kan blot et par tusinde falske stemmer kan afgøre, hvem der vinderne nøglerne til Downing Street 10.