KLs og Danmarks Lærerforenings forhandlinger om nye overenskomster for landets folkeskolelærere har aldrig været reelle forhandlinger. Det mener formanden for lærerne, Anders Bondo Christensen.
- Hele forløbet har været spild af tid. Vi forhandler i to måneder, inden vi overhovedet får et stykke papir i hånden. Og det er næsten en kopi af den aftale, som gymnasielærerne fik, siger lærerformanden.
I starten af februar lavede finansminister Bjarne Corydon (S) en aftale med gymnasielærerne, som blandt andet gik ud på, at de gav afkald på deres arbejdstidsregler i bytte for mere løn.
Og nu har flere medier fået fingre i papirer, der angiveligt viser, at opgøret mod lærernes arbejdsvilkår er planlagt og er det første i rækken. I Finansministeriets skuffer er der dokumenter, som viser, at der er et reelt lønopgør på vej i den offentlige sektor.
- Vi er jo kun de første. De regler, de vil give os, er bestemt ikke normale. Men dem vil man så prøve at tvinge ind på andre områder efterfølgende, så man kan spare på overtid, og hvad der ellers ligger i det, vi bliver tilbudt, siger Anders Bondo Christensen.
Får KL presset nye arbejdstidsregler i gennem for landets folkeskolelærere, kan det måske på kort sigt give en gevinst. Men i det lange løb, vil det give problemer, mener Bondo:
- På langt sigt er det den helt forkerte måde at gøre det på. Får vi trukket en ny arbejdstid ned over hovedet - hvordan tror man så begejstringen vil være om to måneder på skolerne, siger lærernes formand.
Kommunernes lockout af folkeskolelærerne startede 1. april og fik fuld effekt fra 2. april. Og kommer KL og lærerne ikke selv tilbage til forhandlingsbordet, kan regeringen skride til et indgreb i lockouten og stoppe den.
- Hvis der alligevel ligger et regeringsindgreb i skuffen, så kan man lige så godt komme med det nu. Der er meget, der tyder på, at det her er planlagt på forhånd, siger Anders Bondo Christensen.
/ritzau/