Bomber, der er eksploderet flere steder i Irak, har foreløbig kostet 12 mennesker livet, oplyser irakiske embedsmænd.
I Mussayab syd for Bagdad blev syv mennesker fra den samme familie dræbt, da en bombe detonerede nær deres hjem, rapporterer nyhedsbureauet Reuters.
Der meldes også om eksplosioner i byerne Hilla og Kirkuk.
Der er indtil videre ikke meldinger om, hvem der udløste bomberne.
/ritzau/AFP