Der kan være rigtig mange grunde til at melde sig som statist, men jeg tror ikke, at grunden er, at man drømmer om at blive skuespiller. Hvordan andre har det og hvad der driver dem, er jeg ikke i stand til at vide det mindste om, jeg kan kun tale for mig selv.

Tv-stationer og produktionsselskaber har vidt forskellige opfattelser af, hvad statister er værd. Nogle mener intet, og andre mener, at man naturligvis skal have sin løn for tid og anstrengelser.

Når DR indkalder statister er lønnen ofte intet eller et par rabatkuponer til en biograf. Jeg har gået rundt i isnende kold blæst på en hede i februar måned uden løn, og jeg har tilbragt en hel dag i centrum af København uden løn.

Tv-serier og film bruger mange statister, og fælles for mange af dem er, at der ikke udbetales løn, og nogle gange ikke engang transport, man skal altså tage penge med på arbejde. Et arbejde man oftest kun får, hvis man melder sig til et statistbureau, som tager sig betalt af statisten.

For nylig stod en statist frem og sagde, at i bakspejlet ville han mene, at hans arbejde også var værd at betale for, og han fik ellers nogen over snotten, fordi han jo ”gjorde det frivilligt” og ”vidste hvad han gik ind til”. Frivilligheden er jo unægtelig sand, men ingen ved, hvad de går ind til, med mindre de har massiv erfaring.

Man kan møde op på et ”set”, hvor instruktøren glimrer ved en total mangel på sikkerhed og overblik, så statisterne skal fare ud og ind hele tiden. Styringen kan være så elendig, at den ene siger ”stå der og gør sådan”, hvilket får en anden til at skynde sig hen og sige: ”lad være med at stå der, og gør det ikke på den måde”, hvilket får instruktøren til at komme med en tredje besked, alt sammen mens en eller anden skuespiller får stjernenykker og ikke kan arbejde, når alle ser på ham! Altså et totalt kaos, hvor alle forsøger at gøre deres bedste, fordi styringen ikke er der.

Næste opgave er måske for et reklamebureau, og der er ingen skuespillere, bare helt almindelige mennesker, som bare skal være sig selv. Instruktøren har en klar idé, som der arbejdes effektivt med hele dagen af et hold, hvor alle kender deres opgaver, målet og formålet, så hele oplevelsen (næsten) bliver betaling nok i sig selv. Den opgave får man betaling for, transportomkostninger dækket og god mad, og hyggeforplejning undervejs. Castingdelen foregik med betaling af transportomkostninger.

Man ved altså ikke, hvad man går ind til, før det hele er i gang.

Det frivillige er en anden sag. For vi går forhåbentlig allesammen frivilligt på job. Med mindre vi er arbejdsløse på kontanthjælp eller syge på kontanthjælp. Det er jo ikke noget sagligt argument, at fordi man gør noget af lyst/fri vilje/nysgerrighed, så skal man undvære løn og rettigheder.

Jeg har meldt mig som statist på grund af, at det er kedeligt at være så syg, at man ikke kan lave ”noget ordentligt”, og økonomien ikke tillader cafébesøg og andre sociale tiltag. Jeg har også meldt mig, fordi jeg elsker film og tv og gerne vil ”være med”… og sidegevinsten er jo, at jeg møder andre mennesker, og føler at jeg har en værdi. Det med at føle man har værdi er jo forskelligt, men for min del er det væsentligt at bidrage, altså arbejde, og ikke bare tage imod. Jeg får altså både hygge og lidt selvværd ud af det… men jeg synes dælme også, at min indsats som minimum er en basisløn værd.

Det synes mange producenter ikke. Derfor siger jeg nej tak til opgaver, der ikke bliver betalt, og derfor får jeg ikke nogen opgaver. Ikke kun derfor. Jeg er også gammel, og det er ikke os, der er mest bud efter. Jeg har takket nej til to store populære serier, fordi de forventer jeg møder klokken 8 og går hjem klokken 17 – uden løn og uden dækning af transportudgifter. Naturligvis får man da en burgerbolle med kalkun og et stykke Marabou og en vingummi, men jeg er sikker på skuespillere og hold får lidt mere.

Jeg har egentlig ikke haft lyst til at skrive om det, men nu er det gjort, og det er formodentlig også ensbetydende med, at jeg ikke får flere opgaver.

Formålet: Giv statister løn, og lad dem komme ind i Dansk Skuespillerforbund, som så kan forhandles aftaler på plads… og ikke mindst sikkerhed.

Der er altså tale om at udnytte menneskers gode vilje, teaterdrømme eller bare kedsomhed og mene at visse medvirkende ikke er en krone værd… til trods for at alt ville være lidt mere tomt uden statister.

Hvis skuespillerforbundet ikke vil, så er der måske en mulighed for 3F. I hvert fald skal forholdene anstændigvis ændres.

Vi er her frivilligt, men ikke gratis.

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.