Jan Andreasen er HF-lærer og studievejleder på Frederiksberg HF. Og medlem af borgerrepræsentationen i København for Socialdemokratiet.
Jan har kæmpet for folkeskolen i mange år. Han har været skolebestyrelsesformand på Nørrebro og medstifter af Forældreforeningen Brug Folkeskolen.
Politikernes reform-amok kan give ham gåsehud. Og hans foretrukne skydeskive har i de senere års debat været folkeskolereformen og uddannelseseliten.
Jan blogger om samfundsforhold af enhver slags, med uddannelse og ungdomskultur som hans spidskompetance.
'DET KAN DA IKKE VÆRE RIGTIGT, at skoledagen nu igen er gået med, at de har set film det i de fleste timer’, fortæller en mor mig. Hendes søn går på en ellers velfungerende folkeskole er vi enige om.
’Min datter er ved at være godt og grundig træt af alle de ’lærerfri’ timer, som hun har ovre på skolen’, hører jeg fra en far, som jeg snakkede med lige før sommerferien.
Ingen vil efter tre år med folkeskolereformen, påstå at den har været en succes. Tværtimod er den en fuldtonet fiasko.
’Jeg mindes ikke rigtig noget, der har været dårligere politisk håndværk end det her. Og når man ved, at processen er mindst lige så vigtig som resultatet, så kan det kun blive derefter’.
En af Danmarks førende arbejdsmiljøeksperter, sociolog, dr. med Tage Søndergaard lagde ikke fingrene imellem, da han skulle give sin vurdering af, hvad politikerne havde gang i efter vedtagelsen af Lov 409 – indgrebet imod lærerne – og folkeskolereformen.
Og resultatet er blevet derefter. En i forvejen kriseramt folkeskole, har fået flere og større problemer at slås med, i de tre år skolerne nu har levet med reformen. Folkeskolen er i dag ramt af stress.
PRESTIGE PROJEKTET HANDLEDE OM, at den danske folkeskole skulle laves om til en heldagsskole. Skønt der ikke findes skyggen af dokumentation for, at en lang skoledag fører noget som helst godt med sig.
Kritikken af den lange skoledag var fra starten massiv, allerede før den blev gennemført, ikke mindst fra udenlandske eksperter. I Ontario i Canada – der er folkeskolereformens store forbillede – undrede man sig over, at politikerne lavede en heldagsskole uden at have lærerne med.
Danmark er i dag blandt de lande inden for EU og OECD der har den suverænt længste skoledag. De danske skoleelever går samlet i skole 10.960 timer. Gennemsnittet i EU er på 7.209 timer. I Finland - der er kendt for at have en velfungerende folkeskole med fremragende faglige resultater – går skolelever i skole 6.327 timer. Vi har i Danmark 200 skoledage på et år. De finske skoleelever går i skole 180 dage. De danske skoleelever går altså i skole en måned længere end de finske på et skoleår.
Den lange skoledag har stresset folkeskolen som organisation. Og den er da også langt fra skoleelevernes kop the. Ifølge SFI, mener 82 procent af eleverne at skoledagene er alt for lange, mod 43 procent før reformen.
PISA har registreret at forsømmelserne i de ældste klasser næsten er fordoblet. Politiken gennemførte i foråret en rundspørge til landets børnehaveklasseledere, hvor 4 ud af 5 vurderede, at reformen har resulteret i massiv mistrivsel blandt børnene.
DET VAR MENINGEN, at skolereformen skulle løfte de svageste elever. Faktisk tyder alt på, at det især er disse, der har det svært ved at klare den lange skoledag, og alle skolereformens såkaldte nyskabelser: en times motion hver dag, understøttende undervisning, lektiecafeer, målstyret undervisning, åben skole osv. osv. Alt sammen blev det sat i søen på èn gang.
Det har skabt stress på skolerne og det er da også langt fra alle skoler, der har været i stand til at rulle hele reformen ud. Her 3 år efter.
Samtidig hører det med til historien, at antallet af lærere i folkeskolen er blevet beskåret med 14 procent i de sidste 7 år. Det er bestemt ikke smart i en reform periode. Faktisk en er det en mindre katastrofe.
REFORMEN ER EN KULMINATION på en lang række reformer af folkeskolen i de seneste 20 år. Hele 11 større eller mindre reformer er det blevet til.
Samtidig med folkeskolereformen og Lov 409 har vi alene i de sidste par år oplevet, at der er blevet gennemført: En stor specialreform i folkeskolen, som har givet kolossale udfordringer på mange skoler.
Tage Søndergaard påpeger, at det nye samarbejde mellem lærere og pædagoger også er en reform i sig selv. Meldinger fra mange skoler tyder da også på, at det fortsat skaber store problemer. Blandt andet fordi pædagogerne ikke er uddannet til at tage sig af den såkaldt understøttende undervisning.
Fire store reformer af folkeskolen på èn gang. Undskyld mig. Det er jo det rene vanvid.
Læg dertil at skoleverdenen oplever lukninger og sammenlægning af folkeskoler i stor stil. I de seneste 16 år er 394 folkeskoler i Danmark blevet lukket. Det svarer næsten til at 25 procent af folkeskolerne har drejet nøglen om.
ALT SAMMEN ER DET MED TIL AT SKABE STRESS OG URO PÅ FOLKESKOLERNE.
’Elevflugten fra folkeskolen sætter nye rekorder’, skrev Mandag Morgen i en stor analyse for nylig.
Konsekvenserne af de kaotiske forhold, i en stresset folkeskole har betydet, at flere og flere forældre sætter deres børn i privatskoler. Andelen af børn der går i privatskole er steget med 33 procentpoint fra 2007 til 2016. Og i de seneste er 16 år er antallet at privatskoler steget med 20 procent.
Altså færre folkeskoler og flere privatskoler.
Alligevel lever politikerne på Christiansborg fortsat i deres helt egen verden. Langt fra virkeligheden på skolerne.
For 2 år siden skrev jeg i en kommentar til folkeskolereformen om det reformkaos politikerne har skabt:
’Tilbage står et billede af landets skolepolitikere som amatøragtige og inkompetente. Bakket op af lige så inkompetente embedsmænd og eksperter, der lever livet langt fra skolernes hverdag, uden indsigt i hvordan en folkeskole fungerer som organisation. Og når deres reformer viser sig at være en fiasko, så er det lige så sikkert som amen i kirken, at det er skolernes og lærernes skyld. Usympatisk og ikke særligt tiltalende.’
Det står jeg fortsat ved.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.