Terrororganisationen al-Qaedas leder, Osama bin Laden, opfordrer nu i en lydmeddelelse muslimer til jihad eller hellig krig mod Israel.
Meddelelsen blev onsdag lagt ud på en radikal islamistisk hjemmeside, der er kendt for at offentliggøre udtalelser fra bin Laden.
På båndet fordømmer al-Qaeda-lederen samtidig de arabiske regeringer for at være Israels allierede, skriver AP.
"Pligten er, at opfordre folk til hellig krig, og til at hverve ungdommen til jihads brigader," siger bin Laden på den 22 minutter lange optagelse.
Det er den første udmelding fra Osama bin Laden siden maj sidste år.
Imens fortsætter konflikten i Gaza på 19.døgn.