2018 kan meget vel blive det første år, hvor der bliver solgt over 600.000 biler til private i Danmark. Det viser tallene for bilsalget i november, hvor antallet af biler solgt til private nåede op på foreløbig 596.000 i år.
Tallene opgøres af Danmarks Statistik.
Der er en klar overvægt af brugte biler blandt de køretøjer, som har skiftet hænder i år. Indtil videre er der blevet solgt 127.000 nye personbiler og 469.000 brugte biler ifølge Danmarks Statistik.
Årets bilsalg faldt ellers i september, da en ny metode til at beregne brændstofforbrug blev introduceret. De to seneste måneder har salget løftet sig igen.
Sammenlignet med sidste år er det i højere grad husholdningerne og i mindre grad erhvervene, der står for bilkøbene.
Samtidig kan Danmarks Statistik konstatere, at privatleasingen igen er på samme niveau, som før afgifterne blev ændret i 2017.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.