Han har gjort en pornostjerne gravid to gange, haft adskillige affærer og kan ikke holde fingrene fra unge smukke modeller.
Alligevel får Tiger Woods opbakning fra USA's tidligere præsident, Bill Clinton.
I en telefonsamtale tilbyder Clinton Woods al sin støtte, skriver people.com.
Samtalen bekræftes desuden af Clintons talsmand.
"Clinton har talt med Tiger for at ønske ham god bedring," siger talsmanden Matt McKenna.
Det er uvist, hvornår samtalen fandt sted, og hvordan de to fik forbindelse til hinanden. Men Bill Clinton, som selv har været i stormvejr på grund af en hed affære på det ovale værelse, gav Tiger et par opmuntrende ord med på vejen.
Tiger Woods er i øjeblikket i behandling for sexafhængighed på en klinik i Arizona.