Sygeplejersker, lærere og Djøffere. Danskere inden for en lang række faggrupper risikerer at smide penge ud af vinduet, fordi de har tilknyttet en ægtefælledækning til deres pensionsopsparing, selvom de ikke har en ægtefælle.
Det skriver Politiken.
Dækningen betyder, at en del af pensionsopsparingen går videre til ens ægtefælle, hvis man selv dør som den første. Men har man ingen ægtefælle, kan det blive rigtig dyrt i længden at betale for noget, som man slet ikke har brug for, siger Jørgen Svendsen, aktuar og ekstern lektor på CBS samt direktør i pensionsmæglerfirmaet AFPR til Politiken.
- Det er det ekstremt dyreste produkt overhovedet. Typisk betyder ægtefælledækning, at man får omkring 30 procent mindre ud til sig selv.
Har man for eksempel en pensionsudbetaling på 200.000 kroner om året, betyder en reduktion på 30 procent, at man må vinke farvel til 60.000 kroner.
Der findes ikke noget præcist overblik over, hvor mange danskere med ægtefælledækning i deres pension, der reelt lever alene, og som derfor aldrig får noget ud af denne forsikring, skriver Politiken.
- Men der er ingen tvivl om, at vores levemønstre har ændret sig meget de seneste år, og at det betyder, at der vil være færre, der har behov for en ægtefælledækning i dag, end der var for 20-30 år, siger Torben M. Andersen, professor i økonomi på Aarhus Universitet til avisen.
Betaler du til en ægtefællepension uden at være gift eller have en samlever, ja, så går pengene, der ellers ville gå til ægtefællen eller samleveren, når man selv dør, i stedet til fællesskabet. For det er ikke muligt for pensionstageren at beslutte, at pengene i stedet skal gå til for eksempel børn eller børnebørn, skriver politiken.