Omkring 17.000 italienere er boligløse efter jordskælvet L'Aquila. Men det er ikke så slemt, at det ikke er godt for noget, mener Italiens ministerpræsident, Silvio Berlusconi.
"De får både lægehjælp og varm mad. Selvfølgelig er deres boligsituation noget usikker for øjeblikket, men de bør se på det som en campingferie," sagde han ifølge Spiegel Online på et pressemøde onsdag.
Størstedelen af de hjemløse italienere overnatter i blå teltlejre, som er blevet stillet op omkring den jordskælvsramte by, mens andre sover i deres biler om natten.
10-15.000 bygninger er enten totalsmadrede eller beskadigede efter jordskælvet mandag morgen, og mange af de hjemløse ved endnu ikke, om det bliver muligt at vende hjem.
Hvis hjemmene har overlevet, er der risiko for, at de er blevet rippet, da der er i det seneste døgns tid har været meldinger om, at tyve er begyndt at plyndre de forladte bygninger.
Dødstallet er nu oppe på 260 personer.