Når den unge Arsenal-spillers fodboldkarriere lakker mod enden vil han spille i den danske liga for københavnerklubben FCK.
"Jeg har aldrig spillet i den danske liga, og den vil jeg gerne have på mit CV. Det kunne være sjovt at spille for FCK, fordi det var der, at det hele startede," siger Bendtner til Ekstra Bladet.
Inden han kan skrive FCK på generaliebladet venter der nok større oplevelser i Europa for den 21-årige angriber, der forlod FC København som 16-årig.
Den unge teenager rejste til London og Arsenal, hvor han har været siden - dog med et udlejet ophold i Birmingham i sæsonen 2006-2007.
Bendtner, der fik debut på det danske landshold i august 2006, har netop forlænget kontrakten med Arsenal frem til 2012.