Ordet mønsterbryder forbindes ofte med en person, som kommer fra svære kår og trods alle odds får sig en god universitetsuddannelse eller tjener styrtendes med penge.
Men Pi Andersen-Hoppe har taget det omvendte valg. Hun kommer fra en akademikerfamilie. Hendes far er fysiker og matematiker, hendes mor cand.mag. i dansk og historie og hendes to søskende er henholdsvis it-ingeniør og sociolog.
Men det akademiske har aldrig sagt Pi Andersen-Hoppe noget. Hun har, siden hun var helt lille, været mere interesseret i det kreative og praktiske. Derfor har hun valgt en uddannelse som salgsassistent. Hun er en såkaldt omvendt mønsterbryder.
- Da jeg var lille havde jeg en drøm om at blive frisør, så der har helt fra dengang været snak om en erhvervsuddannelse, siger hun til Avisen.dk.
Hendes forældre har aldrig presset hende til at være mere boglig end hun var, men de var også klar over, at Pi Andersen-Hoppe havde det svært i skolen. Hun var langsommere til at læse og havde svært ved at stave. Noget hun er kommet efter. Men følelsen af at være anderledes end resten af hendes familie satte spor i den lille pige.
- Når man er ung, så vil man gerne passe ind, og min familie har været meget akademiske. Så jeg har selvfølgelig spejlet mig i dem og set at de havde noget, jeg ikke havde. Jeg troede ikke, at jeg var ligeså intelligent som dem, fortæller hun.
Pres udefra
Selvom hendes forældre har været meget forstående, har det ikke altid været den samme reaktion, som er kommet fra omverdenen. Hun havde f.eks. en matematiklærer på HF som tydeligt viste stor skuffelse, da Pi Andersen-Hoppe valgte en uddannelse som salgsassistent, fordi hun klarede sig godt i matematik
- Jeg havde følelsen af, at det ikke helt var godt nok, at jeg ville være salgsassistent. I og med at jeg kommer fra en akademisk familie, så har der været nogle forventninger udefra om, at jeg også skal være akademiker, siger hun og fortsætter:
- For mig handler uddannelsesvalg meget om interesse. Ikke så meget, om man kan det ene eller det andet. Jeg kunne måske også godt tage en akademisk uddannelse, men det er bare ikke der min interesse ligger, siger hun.
Videreuddannelse afføder fordomsfulde kommentarer
I dag er hun i gang med at tage en uddannelse som markedsføringsøkonom på Erhvervsakademiet, en uddannelse hun kalder en mellemting mellem en erhvervsuddannelse og en universitetsuddannelse. Hun har valgt at læse videre, fordi hun er særligt interesseret i markedsføring. Men hun fortæller også, at der nok har været et ubevidst behov for at leve op til folks forventninger.
- Hvis jeg havde haft mulighed for at komme videre med markedsføring uden at læse videre, havde jeg nok gjort det. Men der ligger nok også noget inde i mig, som føler et behov for at leve op til forventningerne til mig, fortæller hun.
Men hun undrer sig over, at hendes valg om at læse videre afføder lettelse hos nogle i hendes omgangskreds.
- Nogle har sagt til mig; Nåh ja, jeg undrede mig også over, at du ville være salgsassistent, fortæller hun.
Ærgerligt at erhvervsuddannelser fordømmes
En fremskrivning foretaget af AE i 2016 viser, at vi kommer til at mangle 70.000 faglærte i 2025. Det skriver Politiken. Så der er faktisk brug for, at flere tager det samme valg som Pi Andersen-Hoppe. Derfor synes hun også, at det er ærgerligt, at erhvervsuddannelserne har så blakket et ry.
- Det er ærgerligt, at der bliver set ned på erhvervsuddannelserne, og at nogle mener, at det er en uddannelse man kun tager, hvis man ikke kan finde ud af andet. Der er mange, der vælger en erhvervsuddannelse, fordi det er den interesse de har, siger hun og fortsætter:
- De vil gerne ud og lave noget og skabe noget, frem for bare at sidde og læse om det. Så jeg synes det er ærgerligt, at folk er negative, i stedet for at se alle de positive ting, der er ved erhvervsuddannelserne. Man skal tage den uddannelse, der gør en glad og ikke tænke på, hvad andre forventer af en, afslutter hun.