Der var tale om en sand målfest, da Arsenal mødte Blackburn i lørdagens Premier League. Det var imidlertid kun Arsenal, der festede, eftersom klubben vandt hele 4-0.
Nicklas Bendtner havde flere store chancer, men scorede dog aldrig. Alligevel blev det til en 4-0-sejr på Emirates Stadium, da den russiske stjerne Andrei Arshavin scorede sine første to mål siden februarskiftet fra Zenit St. Petersborg til Arsenal.
Den vigtige scoring til 2-0 faldt 25 minutter før slutfløjtet og var et smukt mål. Arshavin driblede sig fri på baglinjen og sendte bolden op i nettaget uden chance for Blackburns målmand.
Bendtner iscenesatte det angreb, der førte til åbningsmålet. Her fik Arshavin og en Blackburn-forsvarer i fællesskab skrabet bolden over målstregen.
Til sidst fik Emmanuel Eboue øget 3-0, inden Eboue udnyttede et straffespark, så klubben kunne juble over sejren på 4-0.
Med sejren overtog Arsenal midlertidigt fjerdepladsen i turneringen, da Aston Villa først skal spille søndag.