Arsenal fik ikke det ventede ud af aftenens opgør mod Bolton, og sakker yderligere bagud i topstriden.
Arsenal kunne med en sejr i aftenens opgør mod Bolton rykke foran Liverpool og op på femtepladsen.
Men sådan blev det ikke, for på trods af overtal i både spil og chancer lykeks det ikke for London-mandskabet at score, så kampen endte 0-0.
I det nordlige England fortsætter Sunderland den transformation, der blev startet med deres nye manager Martin O' Neil, der blev ansat for en måneds tid siden.
I aften gik det ud over Norwich, der blev sendt hjem med et 3-0 nederlag. Nicklas Bendtner spillede ikke, da en hovedskade stadig holder ham ude.
I de I de øvrige kampe spillede Fulham 1-1 med West Brom. Newcastle slog Blackburn 2-0 på udebane. Aston Villa klarede 2-2 hjemme mod Queens Park Rangers efter de var kommet bagud 2-0.
I sidsnævnte kamp scorede den franske veteranangriber Djibril Cissé efter kun 12 minutter af sin debutkamp for Queens Park Rangers.