Katarzyna Friborg kom første gang fra Polen til Danmark i 2005 for at få et arbejde, så hun kunne forsørge sig selv. Hun har en kandidatgrad i pædagogik fra universitetet i Olsztyn, men der var intet arbejde at få.
I Danmark har Katarzyna blandt andet arbejdet på flere gartnerier, og der har hun oplevet, at der er helt andre forventninger til, hvordan østeuropæere skal arbejde, end til danskerne.
De skulle både arbejde hårdere og tage mere overarbejde, fortæller Katarzyna.
- Der var en dag på gartneriet, hvor der var en masse overarbejde. Der var ingen, som havde spurgt, om jeg havde lyst til at blive. På et tidspunkt fik jeg ondt i ryggen, og ville tage hjem – men det kunne de andre ikke forstå. "Vi behøver ikke spørge jer polakker, for I kommer her kun for at arbejde," sagde de. De forventer bare, at vi bliver der.
Den slags oplevelser er helt typiske for en polak i et dansk job, siger Katarzyna. På samme gartneri var det også helt normalt, at polakkerne løftede flere kasser ad gangen, end det var tilladt i forhold til sikkerheden.
- Polakkerne tager så mange kasser som muligt, for at det går stærkt, så de kan beholde jobbet. Det er arbejdsgiverne jo glade for. Hvis vi skulle være med i det løb, så skulle vi arbejde bedre end danskerne, ellers så ryger vi hjem. Så er der ikke noget arbejde.
Jeg forstår godt, at danskerne bliver sure
Efter at have arbejdet i Danmark i noget tid begyndte Katarzyna også at gå på sprogskole. Hun er glad for at bo i Danmark, som hun synes er ordentligt og stille og roligt, sammenlignet med Polen. Men efter noget tid, begyndte hun også at føle, at det var uretfærdigt, at der blev forventet mere af polakkerne.
- Hvorfor skal vi knokle så hårdt? Danskerne gør kun det, de skal, og vi skal gøre meget mere for den samme løn. Jeg blev faktisk også lidt sur på polakkerne, for det er ligesom et løb, man skal følge med i. Jeg forstår godt, at danskerne også kan blive sure, for det får jo dem til at se dårligere ud, når polakkerne gør meget mere, siger Katarzyna Friborg.
LÆS OGSÅ: Danskere: Stop strømmen af udenlandske arbejdere
Hun mødte i 2007 en dansk mand, som hun i dag er gift med, og de har en datter på fire år. Langt de fleste polakker, som Katarzyna har mødt, arbejder så meget de kan for også at kunne sende penge hjem til familien i Polen. Men hendes forældre har arbejde, så hun kom herop for at kunne forsørge sig selv.
- Der er ingen job at få i Polen. Det var det samme for mig og alle mine veninder og studiekammerater. Man kunne måske få arbejde i en butik, og ellers bare gå arbejdsløs og blive forsørget af sine forældre, fortæller Katarzyna.
Seks piger på to værelser
Hun har tidligere været på arbejdspladser i Danmark, hvor polakker blev udnyttet groft. For eksempel var hun ansat på et gartneri gennem et vikarbureau. De blev sat til at bo seks piger på to værelser, men skulle betale 2.500 kroner om måneden hver. Det chokerede Katarzyna, som ikke var vant til så dårlige forhold. Heldigvis kom hun videre til et andet gartneri efter en måned. Hendes løn for den ene måneds arbejde gennem vikarbureauet fik hun aldrig.
LÆS OGSÅ: Arbejdsgiverne: Stop misbrug af udtrykket 'social dumping'
Men nærmest alle danskere, hun har mødt, har været venlige og hjælpsomme, understreger Katarzyna.
- Mange danskere har gjort rigtig meget for at hjælpe mig, for eksempel med at finde et nyt job. Jeg kendte intet til Danmark før jeg kom herop. Vi kaldte det en prik over Tyskland. Men jeg har oplevet det som et rigtig godt sted at være, siger hun.
Når polakker finder arbejde i Danmark, er det gennem familie eller venner, som er her i forvejen. Det er ikke gennem almindelige jobannoncer, slår Katarzyna fast.
Nu er hun ved at uddanne sig til socialrådgiver, for hendes polske uddannelse i socialpædagogik kan ikke bruges i Danmark. Selvom hun er glad for at bo i Danmark, savner hun den tætte kontakt til familien i Polen, også på hendes datters vegne. Derfor overvejer hun af og til sammen med hendes mand, om de skal prøve at flytte til Polen i nogle år.