Hvis lægerne i fremtiden får svært ved at behandle infektionssygdomme med antibiotika, så er det ikke arbejdsgivernes skyld.
Sådan lyder det fra Dansk Erhverv, der repræsenterer 17.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer.
Her er chefen for HR og arbejdsmiljø, Rikke B. Ørum, forarget over, at Lægeforeningen retter skytset imod arbejdsgiverne, der bliver beskyldt for at presse de ansatte til at forlange unødvendig anbiotika af lægerne for at blive hurtigt raske.
"Det kan vi overhovedet ikke genkende. Vores samtaler med erhvervslivet handler slet ikke om sygefravær. Det ser faktisk ud til, at det er faldende. Og at skyde det hen på de ansatte og arbejdsgiverne, at lægerne udskriver for meget antibiotika, det synes jeg faktisk, er lidt useriøst," siger hun til Newspaq.
Yves Sales, næstformand i Lægeforeningen, efterlyser en holdningsændring til sygdom blandt arbejdsgiverne, fordi almindelige dansker i stigende omfang kræver antibiotika hos vagtlægen. Det er med til at udbrede resistens, så en række sygdomme fremover ikke kan behandles med f.eks. penicillin.
"Der skal ske en holdningsændring til det at være syg. Og det gælder både arbejdsgiver og arbejdstager. Man skal kunne tåle, at danskere er syge et par dage med lidt feber, uden der nødvendigvis skal iværksættes behandling," lyder det fra Yves Sales.
Men Dansk Erhverv afviser, at lønmodtagerne bliver presset for hurtigt tilbage på arbejde, når de er syge.
"Som arbejdsgivere støtter vi da op om, at selvfølgelig kommer man ikke tilbage på arbejde, før man er rask. Men der er jo heller ingen, der bryder sig om at være syge. Hvis man kan komme hurtigt på højkant, vil man jo gerne det. Men hvis lægerne ikke mener, det er sundhedsmæssigt forsvarligt at udskrive antibiotika i det omfang, så må de jo lade være med det," siger Rikke B. Ørum.