Flere års indsats mod ghettoisering af landets boligområder ser ikke ud til at have hjulpet i kampen for at skabe færre ghettoer.
I dag optræder 28 boligområder på listen over ghettoer, men nye tal fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter viser, at yderligere 14 områder er tæt på at havne på listen. Det skriver Berlingske.
Det gælder blandt andet Gadehavegaard i Taastrup, Nivåhøj i Nivå og Hedemarken i Albertslund.
Forretningsfører i Lejerbo, Steffen Boel Jørgensen, som administrerer nogle af hovedstadens største boligområder på ghettolisten, mener ikke, at ghettoplaner og ghettolister har båret frugt.
- Bander huserer i stor stil, og der er store problemer med kriminalitet og trusler, siger han til avisen.
Den til tider udskældte ghettoliste blev indført af den tidligere VK-regering som et redskab til at kunne øge den sociale indsats i områder med megen kriminalitet, mange uden arbejde og mange indvandrere fra ikke-vestlige lande.
Ifølge Carsten Hansen (S), minister for by, bolig og landdistrikter, skal der fortsat eksistere en liste, men kriterierne for, hvornår man kommer på listen skal ændres, hvilket også kan påvirke antallet af boligområder på listen.
- De nuværende kriterier er ikke operationelle. Man har brugt dem til at føre politik sammen med Dansk Folkeparti, siger han til Berlingske.
Erik Bonnerup, som har været formand for en integrationstænketank under både VK-regeringen og dens forgænger, Poul Nyrup Rasmussens (S) regering, advarer mod at være så fokuseret på antallet af ghettoområder.
- Det bliver nemt til talmagi, hvis man er for fokuseret på, hvor mange ghettoer, der er på listen, siger han.