Antallet af indlagte med coronavirus er lørdag faldet med ni til 54. Det er det laveste antal indlagte siden 16. marts, hvor store dele af Danmark lukkede ned for at dæmme op for smitten.
Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut.
Indlagte på intensiv er faldet med tre og er nu på 11. Heraf er fem i respirator.
Tre yderligere er døde efter smitte med coronavirus, hvilket bringer det samlede antal op på 597.
/ritzau/