Anders Fogh hacket: "Jeg vil gerne indrømme noget"

Anders Fogh Rasmussens rådgivningsfirma oplyser søndag, at den tidligere statsminister er blevet hacket.
Anders Fogh Rasmussens rådgivningsfirma oplyser søndag, at den tidligere statsminister er blevet hacket.
Anders Fogh Rasmussens rådgivningsfirma oplyser søndag, at den tidligere statsminister er blevet hacket. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den tidligere statsminister og Nato-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen udsendte søndag aften to bemærkelsesværdige opslag på sin Twitter-profil om kupforsøget mod Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan.

- Jeg vil gerne indrømme noget! Vi vidste, at kuppet ville ske 15. juli, lyder det indledningsvis.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Herefter følger noget grammatisk forkert engelsk, hvor der muligvis menes noget i stil med, at Tyrkiet burde have haft hjælp.

Tweetet afsluttes med:

- Derfor bør Nato sige undskyld til Erdogan.

Fogh har i dag sit eget rådgivningsfirma, og her oplyser pressetjenesten i en mail til Ritzau, at Foghs Twitter-profil er blevet hacket.

- Tilsyneladende er hr. Rasmussens Twitter-profil er blevet hacket. De to opslag er ikke blevet skrevet af ham, lyder det i mailen fra Rasmussen Global.

Budskabet i det andet opslag er noget mere mudret. Det er skrevet på ubehjælpeligt engelsk:

- Cedkan who struggles with coups and coup supporters, we wish success in politics, lyder det.

Tyrkiet har befundet sig i undtagelsestilstand siden et mislykket kup mod Erdogan i juli 2016. Det var enheder fra det tyrkiske militær, der forsøgte at afsætte Erdogan.

FN har anklaget Tyrkiets ledelse for at arrestere en overvældende mængde mennesker og for at fyre ansatte på vilkårligt grundlag.

Ifølge FN er omkring 160.000 personer blevet tilbageholdt siden kupforsøget, heriblandt et stort antal journalister.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.