Aftryk på kondompakke peger på 16-årig

En 16-årig dreng er varetægtsfængslet i fire uger for voldtægt af en tiårig i Gullestrup. Han nægter sig skyldig.
Politiet holder vagt uden for retsbygningen i Herning, da den 16-årig var i grundlovsforhør.
Politiet holder vagt uden for retsbygningen i Herning, da den 16-årig var i grundlovsforhør. Foto: Ernst van Norde / POLFOTO

Den 16-årige dreng, som fredag blev anholdt på sin bopæl og sigtet for voldtægten af en tiårig pige, er varetægtsfængslet i fire uger.

Dommer Peter Bredahl lagde ved retten i Herning særlig vægt på et fingeraftryk, der er fundet på en kondompakke, skriver eb.dk.

Aftrykkene matcher angiveligt med den 16-årige, som nu skal forblive i politiets varetægt.

Politiet havde lørdag den sigtede i grundlovsforhør, hvor han nægtede sig. Det kom også frem, at den 16-årige ikke har noget alibi på gerningstidspunktet, og at han er genkendt af et vidne.

Før voldtægten den 19. november mødte den sigtede angiveligt den 10-årige pige og hendes et år yngre veninde på en legeplads ved børnehaven Lyngens Kvarter i Gullestrup nord for Herning.

Med truslen om at stikke pigerne med en kniv, tvang han dem til at følge med ind i et skovstykke i Gullestrup nord for Herning, hvor han voldtog den ældste pige.

Den yngre veninde nåede at løbe væk og tilkalde politiet.

Ifølge efterforskningsleder Michael Kjeldgaard var det en kombination af en meget massiv efterforskning henover ugen og så et spor, der placerer den mistænkte på gerningsstedet, som førte til anholdelsen, oplyser han til Newspaq.

Kilde: eb.dk

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.