Jo flere bajere du drikker, des raskere kan vi alle sammen blive.
Det lyder som stambodegaens forskruede forsøg på at lyve sig til en andel i folkesundheden. Men udsagnet bliver faktisk til sandhed, hvis forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby får held med at lave nye superkostfibre.
Grundpillen i arbejdet er nemlig den bunke plantemateriale, som bliver i overskud, når man laver kartoffelstivelse, sukker og øl.
»Der er en enorm mængde kostfibre i, som vi ikke umiddelbart kan spise. Vi skal klippe dem i stykker og måske bygge dem op på ny. Det giver nogle superkostfibre, der får gavnlige bakterier til at vokse i tyktarmen og har en positiv indvirkning på vores immunsystem,« fortæller professor Anne Meyer, som står i spidsen for projektet på DTU.
Mætter rigtig godt
Professoren understreger, at hun ikke kan love noget, men forskningen kan på længere sigt få betydning for bekæmpelsen af blandt andet kræft, hjerte-kar-sygdomme, åreforkalkning og sukkersyge.
»Rigtigt mange velfærdssygdomme opstår, fordi immunforsvaret enten overreagerer eller ikke er godt nok. Jeg håber, at vi kommer så meget nærmere en viden om sundere stoffer,« siger Anne Meyer.
Superkostfibrene mætter formentlig bedre end normale kostfibre. De kan derfor holde os mere mætte – og dermed – slanke, hvilket igen gør det sværere at udvikle en række sygdomme.
Normalt bruger man de mange tons affald til dyrefoder, for det koster under 100 kroner tonnet. Men når forskerne først har fundet de rette enzymer, som præcist kan klippe kostfibrene fra hinanden, kan de nydannede superfibre puttes i al slags mad.
Efter et par års forskning i laboratoriet er det meningen, at fibrene skal testes på patienter på Herlev Hospital med særlige tarmsygdomme. Øvrige samarbejdspartnere er københavnsk baserede Danisco og svenske Lyckeby Stärkelsen.
Desuden er Carlsberg på vej ind i projektet, der har et samlet budget på 48 millioner kroner.