Bamser, kram og kærlighed.
Alt behøver ikke at være rabalder og råben for at understrege og sætte fokus på det, man brænder for.
En bamse-aktion ved jobcentrene rundt om i Danmark er torsdag med til at sætte fokus på, at reformramte danskere føler sig dårligt behandlet af systemet og af centrene, og at der skal ændres på lovgivningen.
En af virkelighedens aktivister, Kim Madsen, står i spidsen for aktionen ved Jobcenter Lærkevej i København. Han har selv været på kontanthjælp de seneste fem år og peger på en mild tilgang til demonstration.
- De skal se os fra alle sider på Jobcenteret i stedet for at se os som gale borgere. Så nu prøver vi at ramme dem med noget kærlighed i stedet, siger Kim Madsen til Avisen.dk.
Aktionen bliver holdt af Næstehjælperne, som er en gruppe, der hjælper danskere på for eksempel kontanthjælp, integrationsydelse eller ressourceforløb med mad, legetøj eller andet, når pengepungen er sluppet op.
Cirka 20 mennesker var mødt op foran Jobcenteret i København for at uddele bamser. Avisen.dk har talt med flere af dem om deres egen historie.
Troels Christian Jakobsen: "Behandlingen af borgere er ikke i orden"
Troels Christian Jakobsen på 47 år har været på integrationsydelse siden august 2016, da han har boet i Athen i Grækenland fra 2004 til 2009. Nu er han blevet bedt om at dokumentere, at han har opholdt sig i København siden.
Hvorfor er du her i dag?
- Jeg er her i dag, fordi den kommunale forvaltning og behandlingen af borgere ikke er i orden. Og der er alt for mange mennesker, der ikke er klar over det.
Hvad har du selv gjort for at komme i arbejde?
- Jeg har søgt rigtig mange jobs. Men noget af det mest forfærdelige ved at søge job nu om dage er antallet af ansøgninger, du ikke hører en lyd fra. Du begynder at tænke, gad vide om der overhovedet er nogen derude?
- Jeg ved også, hvorfor det er sådan. Alle er pålagt at søge X antal job af kommunen og helst så mange som muligt. Og så er der selvfølgelig nogle arbejdspladser, der drukner i ansøgninger og ikke kan overskue at give et høfligt "tak for ansøgningen - vi kunne desværre ikke bruge dig", siger Troels Christian Jakobsen.
Heidi Marcher: "Vi skal have fat i de mennesker, som står i samme situation"
Heidi Marcher på 49 år er i dag på ressourceforløb. Hun kom på kontanthjælp i 2008, da man fandt ud af, hun havde Scheuermann i ryggen og slidgigt i det meste af kroppen.
Hvorfor er du her i dag?
- Vi skal have fat i nogle af de mennesker, som står i samme situation som os, men som tror, de står helt alene med det. Jeg troede selv, at jeg var blevet skør, og at jeg stod alene med mine problemer.
- Jobcenteret havde bildt mig ind, at jeg selvfølgelig kunne arbejde. Så det forsøgte jeg. Men jeg kunne ikke komme ud af min seng, og det gav mig tre ugers karantæne og gjorde mig hjemløs.
Hvad gør du for at komme i arbejde?
- Jeg kan ikke stå op i længere tid ad gangen, og det er et problem. Men jeg har skreget på at kunne få et fleksjob. Det vil jeg meget gerne have, for jeg mener, at jeg kan bidrage et par timer.
- Jeg vil allerhelst have et fleksjob, for jeg mener, jeg kan. Og så tror jeg også, det er godt for mig at komme ud i samfundet.
Margit Wøldike: Fra angstanfald til overskud
Med 25 år i systemet på kontanthjælp og to år på ressourceforløb fik Margit Wøldike på 44 år førtidspension for et halvt år siden. Hun har nervebetændelse, mén efter blodpropper og fibromyalgi.
Hvorfor er du her i dag?
- Nu, hvor jeg har fået førtidspension, har jeg fået lettet noget af en tung byrde. Jeg er gået fra at få angstanfald for at møde op på jobcenteret til at stå her i dag med overskud og et bankende hjerte for at hjælpe andre svage.
Hvad gjorde du for at få et arbejde?
- Det var jo min store drøm at blive blomsterdekoratør, men det blev aldrig til noget. Jeg har været i rigtig mange udredninger for at finde ud af, om jeg kunne arbejde.