Islam må fylde mere i klasseværelset og kantinen, hvis integrationen skal lykkes.
Det mener Københavns integrationsborgmester Jacob Hougaard (S), som nu efterlyser forslag fra Københavns Integrationsråd til, hvordan man fører religion ind i hverdagen.
»Religion fylder allerede meget i dag. Det er svært at gøre op, hvor mange muslimer der praktiserer, men vi må konstatere, at der er en efterspørgsel på halal-mad, mulighed for at være tildækket i badet på skolerne og for at bære tørklæde,« siger Jacob Hougaard.
Han foreslår blandt andet, at folkeskoler giver fri under Eid, den muslimske højtid efter fastemåneden ramadan, og at der oprettes et religiøst forum bestående af trossamfund, som kommunen kan gå i dialog med.
Forslaget kommer efter inspiration fra Århus Kommune, der mandag blev præsenteret for 15 forslag fremlagt af blandt andet indvandrerforeninger.
Nogle forslag går på, at Århus kommune skal ansætte en imam, og at arbejdsgivere skal sørge for bederum og give fri på religiøse helligdage. Ni ud af de 15 forslag blev afvist.
»Som borgmester må jeg klart sige fra over for, at Århus Kommune for eksempel skal ansætte en imam, og at vi skal blande os i, hvordan private virksomheder definerer deres personalepolitik i forhold til religion og bederum,« siger borgmester Nicolai Wammen, (S).
Til gengæld er han åben for kurser for nydanske forældre, der ikke lader deres børn tage med på for eksempel lejrskoler.
Gavner kun de religiøse
Kvindesagsforkæmper og socialpædagog Nahid Riazi kalder forslagene katastrofale.
»Det er forskelsbehandling. Man vil stemple mange muslimske børn og unge med et mærke, der hedder religion. Man giver imamerne og de religiøse kræfter, hvad de vil have og tror, at så har man løst integrationsproblemerne. Den almindelige muslim tænker jo bare på at opdrage sit barn, give det en god uddannelse og undgå, at det ender i kriminalitet,« siger Nahid Riazi, der tilføjer, at religion er voksne menneskers privatsag. Jacob Hougaard afviser dog, at det vil føre til forskelsbehandling.
»Muslimer Folk skal behandles som alle andre. De skal ikke ses med en islambrille overhovedet, men er man muslim og har en levevis, som gør, at man har regler for, hvordan man skal spise og klæde sig, så har man behov for at forklare det til andre.«