Det startede med, at man grinte af dem, som sagde at jorden var rund. Senere brændte man sågar de mennesker, der påstod at Gud ikke fandtes.

For også i middelalderen var man decideret tosse, hvis man trodsede den officielle forklaring.

Sådan var det dengang. Sådan er det i dag.

I hvert fald, hvis man spørger et nyt netværk af kritiske danskere, som har viet en stor del af deres fritid til at støtte teorierne om, at angrebet på World Trade Center den 11. september 2001 var et såkaldt inside job . Oversat til dansk: Et (beskidt) stykke arbejde, der blev planlagt og udført indefra af den amerikanske regering for at retfærdiggøre krigen mod terror.

9/11-skeptikere kalder de sig selv. Der findes millioner af dem i USA, herhjemme er de stadig til at overskue i antal, men fire af dem møder tirsdag op i lobbyen på Imperial Hotel i København for at lade sig interviewe af Nyhedsavisen.

De har ikke bare ringbind fyldt med overbevisende dokumenter under armen, de har også båndoptagere med. For mistro over for medier er kun naturligt, når man som Jakob Hede Madsen har prøvet at blive det, han kalder framed .

»Medier har før manipuleret med det her emne på en måde, så det psykologiske payload ender med at være, at du som kritiker er helt gak. Sådan er det, når nogen peger fingre ad statsmagten. Så er man helt skør,? siger han, og understreger at selve ordet konspirationsteori netop giver associationer til noget irrationelt, noget, man ikke skal røre ved. Noget, der er forbeholdt tosser.«

Så det ord bruger den her avis ikke. På trods af, at historiske set har masser af k-teorier vist sig at holde stik. Det globale overvågningsnet Echelon. At tobaksindustrien proppede giftige stoffer i cigaretter. At USA iscenesatte et angreb på den amerikanske flåde i Tonkin-bugten, en såkaldt falsk flag -operation som blev startskuddet til invasionen af Vietnam. Blot tre kendte eksempler.

Hårdt mod blødt

Argumenter er der også masser af. På begge sider. Især i 9/11-debatten møder ethvert bevis et modbevis (såkaldt debunking), og derfor kan det som ganske almindeligt menneske være svært at vide, hvilken ekspert, der har mest har ret. Ham, der mener branden fik tårnene til at kollapse. Eller ham, der mener, at det var sprængstoffer, der forårsagede sammenstyrtet. Blot et eksempel ud af mange.

»Der er både bløde og hårde beviser,« mener Anders Otte.

»De bløde beviser er oftest indicier. Jeg er mere til de hårde beviser, selv om de ikke i sig selv kan bevise, at 9/11 var et inside-job . Men de kan bevise, at den officielle forklaring ikke kan være sand. For eksempel omkring tårnenes fald.«

Bo Richardt vil dog gerne fremhæve et af de bløde beviser.

 »I et officielt dokument kaldet Rebuilding Americas Defenses , udgivet af de neokonservative kredse der efter Bush’s valg blev inderkreds i hans regering,« indrømmer man, at det bliver et langt sejt træk at overbevise den amerikanske befolkning om, at USA skal opruste - medmindre man får en katastrofal, katalyserende begivenhed som Pearl Harbor. Et år efter, så fik de den.«

40 rygende pistoler

Det nye Pearl Harbor er også navnet på 9/11-skeptikernes foretrukne fagbog, et tankevækkende værk skrevet af den amerikanske professor David Ray Griffin.

Det danske netværk blev faktisk dannet i forbindelse med at Griffin sidste år holdt et foredrag herhjemme. Samtlige 179 folketingsmedlemmer blev i øvrigt inviteret. Ingen dukkede op. Selv om det var Bo Richardt, der arrangerede mødet, kan han dog godt forholde sig til kritisk til Griffins såkaldte 40 smoking guns . 40 beviser på, at noget ikke stemmer i den officielle forklaring.

»Men vi taler ikke om beviser på en kæde. Vi taler om beviser i en bunke. De er akkumulerede. Så selv om du hiver et bevis ud, og siger: ’Hey, det her holder ikke’, så har du stadig væk en hel bunke. Problemet er, at den amerikanske regering sidder med et benhårdt panser om bunken og siger: Det her må I ikke undersøge ,« konstaterer Bo Richardt.

Og det er jeres største anke - at I ikke kan få en uvildig undersøgelse?

»Ja, for vi bliver sablet ned alle vegne af folk, der råber på beviser. Men der er jo lukket af for beviserne.«

Kollektiv fornægtelse

Jakob Hede Madsen støtter op:

»Det er en vigtig pointe. At det her let kommer til at fremstå som noget hokuspokus. At man hvirvler en masse røg op på begge sider. Men der er da i hvert fald ingen tvivl om at den her sag fortjener, at man beskæftiger sig med den. Lødigt! Men der er nogle trin på vejen fra os. Et af de første trin er at få rejst kritikken som et legitimt emne - uden at det hele tiden skal frames i Ti hi, nu snakker vi konspirationsteorier igen .«

»Folk ville hellere se Vild med Dans og læse Se og Hør ,« siger CN, den fjerde skeptiker, der foretrækker at være anonym.

»At blive udsat for informationer, som man ikke bryder sig om, og derfor afviser, kalder man kognitiv dissonans. Og danskerne er desværre et sjæleligt uskyldigt folkefærd, der har svært ved at forstå den her virkelighed.«

Den form for fornægtelse kan Jakob Hede Madsen trods alt godt sætte sig ind i.

»Man kommer faktisk også i et dilemma, når man begynder at interessere sig for sandheden bag 11. september. Jeg afviser for eksempel også UFO-teorier som en psykologisk mekanisme. Men hvis man altid gør det over for emner, der ligger uden for konsensus, så vil man aldrig kunne finde sandheden.«

Se interview med Niels Harrit på www.udenforboksen.dk

Se 9/11-kritikernes hovedpunkter på www.agenda911.dk og www.911truth.dk og www.11september.dk

Se også www.patriotsquestion911.com

 
Søndag er der 9/11-teater på CaféTeatret i København, hvor Niels Harrit blandt andet deltager. Torsdag den 8. november holder Niels Harrit foredrag i Medborgerhuset på Blågårds Plads i København fra 19.30 til 21.30.