Vincent Fusco på 53 år er det fjerde medlem af en familie, som er død af coronavirus. Han døde i går fredag på Central State Medical Center i byen Freehold, og det skete dagen efter hans mor, Grace på 73 år og hans bror Carmine på 56, begge måtte opgive kampen ligeledes til corona.
Sidste fredag døde søsteren Rita Fusco Jackson på 55 år.
- Jeg er målløs og chokeret og kan ikke tro, hvad der forgår lige nu, siger Vincents 52-årige søster Bridget til det amerikanske medier People.
Ingen var syge i forvejen
Medlemmerne af Fusco-familien begyndte at blive syge efter en stor familiekomsammen den 3. marts. Rita, som var gift, havde tre børn og underviste i en katolsk skole, begyndte at føle sig sløj og fik vejrtrækningsproblemer kort efter. På samme tid fik flere familiemedlemmer det dårligt og blev alle indlagt.
Siden er Rita og nu hendes mor og to brødre alle døde af Covid-19, og nu er alle familiemedlemmer sat i skarp overvågning, og samtidigt har myndighederne obduceret Rita og vil nok også obducere de andre afdøde i familien for at finde ud af, hvorfor de alle kunne dø så hurtigt, når ingen af dem tilsyneladende led af hverken dårligt hjerte, astma, diabetes eller andre sygdomme.