En mand smurt ind i olie på en boreplatform langt ude i Nordsøen. For mange er det prototypen på en maskinmester.
Men sådan ser virkeligheden langt fra ud. Infrastruktur, vedvarende energi, miljø og bygningssikring er områder, hvor maskinmestre i dag er en eftertragtet vare.
Derfor skal der uddannes flere af dem, mener regeringen.
”Vi skal fremover leve af dygtigt uddannede folk, der kan løse morgendagens udfordringer inden for blandt andet vedvarende energi og infrastruktur, og derfor er det vigtigt at opruste på det her område” siger medlem af Folketingets Beskæftigelsesudvalg, Bjarne Laustsen (S), der allerede i foråret var med til at fremsætte et beslutningsforslag om øget optag på maskinmesteruddannelserne.
En vigtig brik
I regeringens oplæg til finansloven for 2012 skal der afsættes 11 millioner kroner til det øgede optag i 2012 og 25 millioner kroner til formålet i 2013.
Det glæder Anders Hanberg Sørensen, der er rektor for Aarhus Maskinmesterskole, landets største uddannelsessted for maskinmestre.
Han fremhæver maskinmestrens praktiske kompetencer som en nødvendig del af dansk industri i fremtiden.
”Hvor ingeniørerne beskæftiger sig med konstruktion og det matematiske og teoritunge, har maskinmestrene en bred indsigt i drift, vedligehold og sikkerhed. Der bliver satset stort på vækst indenfor energi og miljøområdet, men der kommer man ikke langt, hvis man mangler det led,” siger han
Mangel kan betyde nej til ordrer
Også formanden for Maskinmestrenes Forening, Per Jørgensen, fremhæver maskinmestrene som en faggruppe med vækstpotentiale.
”Mangel på maskinmestre kan betyde, at virksomheder ikke får udført opgaver indenfor drift, vedligehold og optimering, og det kan i sidste ende betyde, at de må sige nej til ordrer,” siger han.
Per Jørgensen peger på, at ledigheden blandt maskinmestre falder mens antallet af ledige stillinger stiger. Han glæder sig derfor over regeringens prioritering og kalder det ’et skridt i den rigtige retning’.
Win-win
Den stigende efterspørgsel på maskinmestrene har også været en vigtig politisk grund til at opprioritere uddannelsen.
"Man skal gerne uddanne derhen, hvor der er arbejde. Ledigheden blandt maskinmestre er næsten mikroskopisk, så det er en ren win-win situation," siger Bjarne Laustsen.
Han peger desuden på, at uddannelsen har vist sig at være attraktiv blandt allerede faglærte i industrien, som er blevet ramt af de seneste års nedskæringer.
"Arbejdsløse fra industrien kan tage sit faglige håndværk og bruge det til at læse videre på maskinmesteruddannelsen," siger han og nævner, at det blandt andet har været tilfældet for tidligere ansatte på Lindøværftet og dieselmotorfabrikken MAN Diesel i Nordjylland.
- Maskinmestre er for eksempel beskæftiget som projektledere, miljø- og kvalitetschefer eller driftsledere. De arbejder typisk med drift og vedligehold af maskiner, el-installationer og it i tekniske anlæg.
- Der uddannes i øjeblikket omkring 300 maskinmestre årligt i Danmark.
- Den tidligere regering indførte med finansloven for 2011 kvoter for optaget på maskinmester-uddannelsen.
Det har betydet, at 80 ansøgere i år er blevet afvist, og at der yderligere skulle have været skåret 90 pladser fra optagelsen i 2012. Derfor de yderligere 170 pladser i den nye regerings forslag.