Til kassedamen: Hvorfor er du så sur?
Danske servicemedarbejdere er gnavne og ligeglade med, at det ligger i jobbet at være smilende og serviceminded. Sådan lyder anklagen i dag i et debatindlæg.
Kassemedarbejdere skulle tage at smile lidt mere og huske, at de er i et servicefag, skriver en studerende i dag i et debatindlæg.
Kassemedarbejdere skulle tage at smile lidt mere og huske, at de er i et servicefag, skriver en studerende i dag i et debatindlæg. Scanpix/arkiv: Jens Nørgaard Larsen


De danske servicemedarbejdere får en opsang i  et debatindlæg i Politiken i dag. Her skriver Julius Rechendorff, der er stud.cand.soc i Politisk Kommunikation og Ledelse, at han mener, den mest udbredte kultur i servicebranchen er en ikke-service.

“Det lader til, at de ikke føler nogen som helst form for prestige eller ære i at udføre et ordentligt stykke arbejde i den her branche. Snarere tværtimod. Jo mere ugidelig og ligeglad, man giver udtryk for at være, jo nemmere bliver det for andre at se, at man slet ikke hører til, hvor man er,”

Han peger på, at de ansatte udfører deres arbejde “helt maskinelt” uden nogen form for interesse i at servicere, og han hæfter sig ved, at der tilsyneladende ikke er nogen form for prestige eller ære i at gøre jobbet ordentligt.

Han erkender dog, at kunder også kan være gnavne, og at det derfor kan være lidt svært at smile. Men så har han samlet et par gode råd:

Husk at kunderne lige har lagt deres otte timer på jobbet og at de måske er ret møre og derfor surmuler

Sæt en ære i dit job, du tilfører det selv værdi

Husk at man nogle gange skal yde, før man kan nyde

Hjælper ovenstående ikke, så sig op

Læs hele debatindlægget på Politiken

 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.