Sygeplejersker, der beskriver sig selv som grådlabile og mangler overskud til deres egne børn. Nogle har mave- og hovedpine, mens andre lider af søvnløshed.
Listen er lang, når det kommer til stress-symptomer blandt de over 20 sygeplejersker, der arbejder på Børnemodtagelsen på Hvidovre Hospital, som i snit har modtaget 49 børn i døgnet i starten af 2014.
70,3 procent af afdelingens medarbejdere oplyser således i en intern undersøgelse fra 2014, at de har følt sig stressede inden for det seneste halve år.
Det fremgår af et påbud om alt for stort arbejdspres, som afdelingen har fået af Arbejdstilsynet.
Går ud over børnene
Den store arbejdsbyrde og tidspresset går ifølge personalet ud over børnene.
"Der er en generel oplevelse af, at arbejdet i 80-90 procent af tilfældene ikke er forsvarligt udført," skriver Arbejdstilsynet i påbuddet.
Arbejdspresset og tilpasningen til nye rutiner efter 1813-telefonen blev indført har medvirket til en stor udskiftning i personalet. Halvdelen af sygeplejerskerne på børnemodtagelsen er blevet ansat inden for det sidste års tid, og det lægger et ekstra hårdt pres på de erfarne sygeplejersker, fortæller Gitte Bilgrav, der er koordinerende sygeplejerske på børnemodtagelsen.
- Jeg er ikke ligefrem stolt af vores service eller af den måde, vi oplærer nyt plejepersonale på. Det er ikke som vi gjorde for tre år siden. Der havde vi en meget mere grundig oplæring, mener Gitte Bilgrav.
Ifølge Dansk Sygeplejeråd i Region Hovedstaden har ledelsen på regionens sygehuse ikke forstand på det psykiske arbejdsmiljø.
- De er styret af produktionskrav uden at se på kvaliteten i behandlingen. De er ikke godt nok uddannede i at tage sig af det krydspres, som vores medlemmer konstant befinder sig i. Der skal nye indsatser til, siger Vibeke Westh, der er formand for cirka 22.000 sjællandske og bornholmske sygeplejersker.
Barn kom i respirator
Konsekvensen af, at sygeplejerskerne stresser, kan for eksempel være, at børnene bliver tilset for sent, efter de kommer til Børnemodtagelsen. Og det kan få fatale følger:
"Medarbejderne fortæller om en episode, hvor et barn ventede i en time på at blive triageret (vurderet, red.) og blev tiltagende dårlig. Det blev opdaget sent, at barnet havde behov for at komme i respirator," skriver Arbejdstilsynet.
Samtidig fortæller sygeplejerskerne ifølge rapporten, at det cirka fire gange ugentligt sker, at et barn får "smertegennembrud", fordi sygeplejerskerne har for travlt til at give medicin eller først gør det for sent.
Arbejdstilsynet gav Børnemodtagelsen den løftede pegefinger i sommeren 2014.
1813-telefon belaster personalet
Den storkøbenhavnske børnemodtagelse er langt fra den eneste afdeling, der har problemer med det psykiske arbejdsmiljø.
Hele 101 påbud har Arbejdstilsynet delt ud til landets sygehuse, fordi arbejdsmiljøet er for usundt og usikkert. På Børnemodtagelsen i Hvidovre har arbejdstempoet over de seneste tre-fire år været stigende, har Arbejdstilsynet noteret sig i tilsynsrapporten.
"Herudover har en etablering af akuttelefonen 1813 resulteret i, at arbejdspresset er yderligere forøget, idet merindtaget er steget med 30 procent siden 1. januar 2014."
Det er også det indtryk, Rune Holt, læge og tillidsmand på Børneafdelingen i Hvidovre september sidste år, har fået af afdelingen fra sine kolleger.
- Det, der væltede afdelingen, var den nye 1813-ordning i kombination med, at vi var i en vinterperiode, hvor vi generelt ser mange flere børn. Den ordning bøvler vi stadig med, for det lægger et pres på specielt de yngre læger i aften- og nattevagter, hvor vi får ikke-læge visiterede patienter, siger Rune Holt, der dog understreger, at det psykiske arbejdsmiljø er blevet markant bedre.
Ikke tilstrækkelig effekt
Arbejdstilsynet mener ikke, at de initiativer, regionen har taget for at forebygge stress, har haft "tilstrækkelig effekt".
Påbuddet skulle være efterkommet 15. april, og den lokale ledelse har fået flere penge til at drive afdelingen, fordi der er så mange syge børn.
Ifølge lokalformanden fra Dansk Sygeplejeråd er der dog lang vej i mål - både på Hvidovre og andre sygehuse i Region Hovedstaden.
- Vi har medlemmer, der går ned med stress. Det er dybt problematisk, fordi de har svært ved at se sig selv i andre job. Medlemmerne er faktisk slidt op. Det skal tages meget alvorligt. Politikerne i regionen og på Christiansborg må handle nu, siger Vibeke Westh.
Fire gange smertegennembrud
Sygeplejerskerne på Børnemodtagelsen peger også på, at de løber så stærkt, at de ikke har tid til at lindre børnenes smerter i tide.
"Det sker cirka fire gange ugentligt, at et barn får et smertegennembrud på grund af manglende eller for sen smertedækning. Det sker, at børnene får stærkere smertestillende medicin, end de ellers ville have fået, hvis børnene var smertedækket i tide," skriver Arbejdstilsynet til Region Hovedstaden, der er arbejdsgiver for sygeplejerskerne og lægerne på Børnemodtagelsen.
På Hvidovre Hospital erkender ledelsen, at særligt sygeplejerskerne på Børnemodtagelsen har skullet løfte en for stor arbejdsbyrde.
Ifølge ledelsen har der været 25 procent flere børn i 2014, hvis man sammenligner med 2013. Det skyldes blandt andet 1813. En akuttelefon, der visiterer syge børn og voksne til de forskellige sygehuse i hovedstaden.
- Det er ikke rart at vide, at travlheden er gået ud over børnene. Heldigvis er ventetiderne nu så langt nede, at 90 procent af vores patienter bliver tilset, før der er gået tre timer, siger Stine Fjelstervang, der er oversygeplejerske.
Ledelsen: Vi vil gerne rose personalet
- Vi vidste godt, at den var gal. Vi kunne se allerede i januar 2014, at der kom mange flere børn, end vi og regionen havde forudset. Men vi har ikke lukket øjnene. Vi fik flere penge i februar og begyndte at rekruttere ekstra personale i marts, forklarer overlæge Klaus Børch.
Ledelsen forklarer, at arbejdsmiljøet er blevet bedre, og at de håber, at Arbejdstilsynet vil anerkende udviklingen.
- Vi vil gerne rose personalet, der har udvist en stor holdånd. De har været trætte og stressede på grund af travlheden. Det har været en belastning, men nu ser det psykiske arbejdsmiljø helt anderledes ud, siger oversygeplejerske Stine Fjelstervang.
Selvom ledelsen er lydhør over for problemerne, er det ikke noget, der lige lader sig løse med det samme, siger Gitte Bilgrav, koordinerende sygeplejerske på børnemodtagelsen.
- Ledelsen har været lydhør over for problemerne. Der er lavet en fin handlingsplan ud fra de påbud, vi har fået, men det løser ikke alt. Desværre tager det bare tid.
Flere læger
Det er regionernes ansvar at sikre det psykiske arbejdsmiljø, og ifølge Sofie Hæstorp Andersen (S), regionsrådsformand i Region Hovedstaden, er der siden Arbejdstilsynets besøg blevet ansat flere læger på afdelingen. Det skal sikre, at der er ordentlig styr på, hvornår et barn er ordentligt smertedækket.
- Så i og med at Arbejdstilsynet har sat fokus på det, har det også givet os mulighed for at sætte ind med nogle ting, der gerne skulle gøre patientsikkerheden højere, end det er beskrevet her. For det er jo ikke i orden, siger Sofie Hæstorp Andersen.