Over hele landet har folkeskolerne netop slået dørene op til et nyt skoleår.
Men i mange klasselokaler bliver det uden den pædagog, der ellers arbejder side om side med læreren. Deres sygefravær er nemlig steget markant efter folkeskolereformen. Det viser en ny analyse, som pædagogernes fagforening BUPL står bag.
- Jeg kan ikke sige, at jeg er overrasket over stigningen, for implementeringen af skolereformen har været meget diffus, siger faglig sekretær Lasse Bjerg Jørgensen.
Han er ikke i tvivl om, at årsagen til pædagogernes øgede sygefravær skal findes i reformen. Den voldsomme stigning gælder nemlig kun for pædagoger, som er ansat i skoler og fritidstilbud.
Tallene stammer fra en specialkørsel foretaget af Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. De viser, at sygefraværet for pædagoger i folkeskolen i første halvår af 2014 steg med 1,5 procent i forhold til første halvår 2013. Efter indfasningen af reformen - i andet halvår 2014, steg sygefraværet med over 20 procent i forhold til andet halvår 2013.
- Det er en markant stigning af sygefravær på et kort og præcist afmålt tidsrum, så derfor kan vi godt sige, at det er en konsekvens af skolereformen, siger Lasse Bjerg Jørgensen.
Lærerne løb med opmærksomheden
Folkeskolereformen, som trådte i kraft for et år siden, har været genstand for meget debat og kritik, især fordi den medførte flere syge og stressede folkeskolelærere. Men de problemer rammer altså også pædagogerne, viser analysen.
Reformen betyder, at eleverne tilbringer langt flere timer i skolen og dermed færre timer i skolefritidsordningerne, samtidig med at pædagogerne har fået en større rolle i skolen. Derfor er mange pædagoger rykket fra skolefritidsordningen til skolen - eller splitter arbejdsdagen op mellem skole og fritidsordning for at få timer nok til en fuldtidsstilling.
En stor del af pædagogernes sygdom skyldes, at de går ned med stress, fordi deres arbejdsdag er blevet mere presset og opgaverne mere uklare, lyder det fra BUPL.
Pædagoger aner ikke, hvad de skal lave
Samtidig er der på mange skoler problemer med samarbejdet mellem pædagoger, lærere og ledelse, fortæller Lasse Bjerg Jørgensen.
- Mange steder er det uklart, hvad pædagogerne egentligt skal lave, og nogle oplever at blive sat på opgaver, der egentligt er læreropgaver. Mange oplever også, at de ikke bliver inddraget i planlægningen og for eksempel ikke kommer med til møderne med lærerteamet og skolebestyrelsen, siger han.
Han understreger, at der er stor forskel på, hvor gode kommunerne har været til at håndtere ændringerne, og at samarbejdet i nogle kommuner fungerer fint.
KL: De skal vænne sig til det
Kommunernes Landsforening (KL), som er arbejdsgiver for både lærere og pædagoger i folkeskolen, finder imidlertid ikke stigningen i sygefraværet alarmerende.
- Det er ikke overraskende, når man tænker på, hvor stor en omstillingsproces folkeskolen har været igennem på så kort tid. Vi ved fra erfaring fra andre områder, at det tit medfører højere sygefravær, men som regel falder det igen, når de ansatte har vænnet sig til de nye rammer. Det er også vores forventning her, siger Michael Ziegler, som er formand for Løn- og Personaleudvalget i Kommunernes Landsforening.
- Det er selvfølgelig noget, vi tager alvorligt. Men de her problemer løses bedst ude på den enkelte skole, tilføjer han.
DF: Fagforening må hive fat i kommunerne
Reformen af folkeskolen blev vedtaget i 2013 af et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokraterne, Radikale Venstre, SF, Venstre og Dansk Folkeparti.
Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) vil ikke kommentere sagen, men henviser til Kommunernes Landsforening.
Partiet har dog tidligere varslet et generelt serviceeftersyn af folkeskolereformen - en plan, der stadig står ved magt og også er skrevet ind i regeringsgrundlaget.
Dansk Folkeparti er også med på at evaluere folkeskolereformen. Men i forhold til arbejdsmiljø og sygefravær på skolerne må de kommuner, hvor der er flest problemer, lære af de kommuner, der har håndteret reformen bedst, lyder opfordringen fra Alex Ahrendtsen, der er undervisningsordfører for Dansk Folkeparti.
Derudover sparker han bolden tilbage til pædagogernes fagforening.
- BUPL kan jo passende gøre det, som medlemmerne betaler dem for, og kontakte de arbejdsgivere, hvor der er problemer, siger Alex Ahrendtsen.