Over en tredjedel pædagoger, støttepædagoger og pædagogiske assistenter har fortiet kritisable forhold på børneområdet af frygt for negative reaktioner fra blandt andet lederen og kommunen.

Det viser en ny undersøgelse, som er foretaget af pædagogernes fagforbund BUPL.

BUPL-formand Elisa Bergmann finder det stærkt problematisk, når offentligt ansatte lider under selvcensur.

- Det er vigtigt, at pædagogerne tør ytre sig kritisk om den virkelighed, de ser. Hvis vi ikke kender de problemer og udfordringer, der er, så kan vi heller ikke finde løsninger, siger hun.

Samfundet bliver blind for virkeligheden, hvis det pædagogiske personale ikke tør debattere problemer som underbemanding, sygdom og trivsel i offentligheden, mener Elisa Bergmann.

Læs også:

Dårlige normeringer i daginstitutioner får forældre til at arbejde mindre

Hun understreger, at kommunen har ansvar for, at der ikke bliver lagt bånd på de offentligt ansatte i samfundsdebatten.

Frygter kritik fra ledelsen

496 pædagoger, pædagogiske assistenter og støttepædagoger har deltaget i undersøgelsen. Hele 36 procent svarer, at de har undladt offentligt at udtale sig kritisk om arbejdsrelaterede forhold, selvom der har været behov for det.

Det er især det psykiske arbejdsmiljø, der bliver holdt mund om. Men også kritik af normeringer, ledelse og kommunale beslutninger bliver fortiet blandt de ansatte.

Mundkurven skyldes blandt andet frygt for konsekvenser. 68 procent frygter negative konsekvenser fra ledelsen.

Læs også:

Vred pædagog: "Jeg har fået mundkurv på"

Derudover oplever flere direkte eller indirekte forbud mod at ytre sig offentligt.

”Ledelsen har bestemt, at borgmesteren skal læse al kritik, inden det kommer i pressen,” skriver en deltager i en kommentar i undersøgelsen blandt andet.

Blev fyret som straf

Ifølge Elisa Bergmann må hverken leder eller kommunen pålægge medarbejdere ikke at udtale sig kritisk som privatpersoner med kendskab til faget:

- Vi har grundlovssikrede rettigheder, der giver os lov til at ytre os offentligt. Også som offentligt ansatte. Reglerne er, at man som privatperson altid har lov til at ytre sig offentligt. Også om sine arbejdsforhold, fastslår hun.

Læs også:

Socialpædagog raser: KL håner offentligt ansatte

Inden for det seneste år har 22 procent ytret sig offentligt om arbejdsrelaterede forhold. Typisk på de sociale medier, hvor det oftest har det handlet om normeringer og psykisk arbejdsmiljø.

Men i flere tilfælde har offentlig kritik medført negative konsekvenser for den enkelte medarbejder, viser undersøgelsen.

Otte procent svarer, at de efter at have ytret sig offentligt om kritisable forhold blev opfattet som illoyale af lederen og tre procent har som konsekvens fået en advarsel fra ledere. Seks procent svarer, at det har haft negativ indvirkning på arbejdsforholdene.

Blandt andet skriver en deltager i undersøgelsen:

”Blev fyret uberettiget. De officielle begrundelse var sygefravær, men jeg mener, det var for at lukke munden på mig.”

Læs også:

Pædagog-Mette: "Det er vores pligt at råbe op"

Da en lignende undersøgelse blev lavet for tre år siden, var det kun hver femte, der fortiede kritik, hvor det i dag er over hver tredje, der brænder inde med kritik.

KL: Kun et lille problem

Kommunernes Landsforening, KL, ser dog ikke et stort problem i forhold til de ansattes ytringsfrihed.

Jurachef Karsten Thystrup vil ikke kommentere selve undersøgelsen, men afviser, at der er et stort problem med selvcensur blandt pædagoger.

Han henviser til en række tidligere undersøgelser af ytringsfriheden blandt de offentligt ansatte.

- Det er et lille problem, når man kigger på den samlede mængde af offentligt ansatte, siger han.

Karsten Thystrup anerkender dog, at der er eksempler på ansatte, der ikke tør ytre sig.

- Der er jo altid nogle, der gemmer sig bag ytringsfrihedens hellige navn, når de bliver samarbejdsvanskelige, forklarer Karsten Thystrup.

Læs også:

Ærlig pædagog til forældre: "Vi svigter jeres børn"