Storby-kommuner vil omgå kontanthjælpsloftet
Forsøgsordning i København, Aarhus og fire andre kommuner skal hjælpe hjemløse og ledige, der rammes af kontanthjælpsloftet, med at betale huslejen. Det vil både gavne borgere og kommunekassen, lyder det.
Seks kommuner er klar til afprøve et nyt huslejetilskud.
Seks kommuner er klar til afprøve et nyt huslejetilskud. Modelfoto: Bente Jæger


Arbejdsløse, der ikke har råd til at blive i deres bolig på grund af kontanthjælpsloftet, kan måske snart få en ekstra hjælpende hånd fra kommunen.

I hvert fald hvis de bor i København, Aarhus eller en af de fire andre kommuner, som er med i et nyt frikommuneforsøg. 

Regeringen gav i sidste uge grønt lys til at arbejde videre med frikommuneforsøget, hvor de seks kommuner blandt andet vil have mulighed for at yde et midlertidigt huslejetilskud til socialt udsatte borgere og hjemløse. 

Og tanken er, at kommunerne vil hjælpe dem, der bliver ramt af regeringens kontanthjælpsloft. Tilskuddet skal nemlig skrues sådan sammen, at det ikke omfattes af kontanthjælpsloftet, lyder det fra Thomas Medom (SF), rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune.

- Hele frikommuneforsøget er tænkt ind i den her dagsorden. Så vi ser det først og fremmest som en mulighed for at kunne hjælpe dem, der bliver ramt hårdest af de her fattigdomsreformer som 225-timers-reglen, kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen.

- Det er i høj grad enlige forsørgere, som bliver ramt, så det er for eksempel den enlige mor, som vi vil sikre kan blive boende i sin lejlighed, siger Thomas Medom til Avisen.dk.

Man får det bedre i egen bolig

Aarhus-rådmanden forestiller sig, at kommunerne udbetaler huslejetilskuddet direkte til udlejeren. På den måde kan man både sikre sig, at hver en krone bliver brugt på huslejen, og at man kommer uden om kontanthjælpsloftet, der sætter loft over, hvor meget man samlet kan modtage i kontanthjælp, boligstøtte og særlig støtte.

I Københavns Kommune bekræfter socialborgmester Jesper Christensen (S), at huslejetilskuddet blandt andet skal hjælpe nogle af de borgere, som ellers risikerer udsættelse på grund af kontanthjælpsreformen.

- Det er klart, at vi tænker på, hvordan det kan bruges til at modvirke nogle af de utilsigtede konsekvenser af de her reformer.

- Det kan ikke fungere som en erstatning for boligstøtte. Men hvis vi får bedre mulighed for at sikre, at borgere kan blive i egen bolig, så kan vi bedre understøtte den socialfaglige indsats. Vi ved, at man får det bedre af at bo i egen bolig frem for at bo på et herberg, siger Jesper Christensen.

Mens Aarhus og Københavns Kommune i høj grad vil bruge huslejetilskuddet til at fastholde udsatte borgere i deres bolig, så ser Høje-Taastrup Kommune det primært som en hjælp til at udsluse borgere på forsorgshjem og krisecentre, der ellers ikke har råd til egen bolig.

Foruden København, Aarhus og Høje-Taastrup er Roskilde, Favrskov og Randers Kommune med i frikommunenetværket, som vil udfordre den gældende lovgivning på boligområdet for at skabe flere billige boliger og sikre tag over hovedet til socialt udsatte.

En nødløsning

Forslaget om et midlertidigt huslejetilskud kommer oprindeligt fra Rådet for Socialt Udsatte. Her glæder formand Jann Sjursen sig over, at kommunerne har lyttet til organisationens opråb om, at der er brug for bolighjælp til socialt udsatte kontanthjælpsmodtagere og hjemløse.

- Det er for os at se en ren nødløsning, for folk burde jo have en ordentlig ydelse, så de kan betale for en almindelig lejlighed uden al den her fikumdik.

- Men det her er en måde at afbøde virkningerne af de lave ydelser generelt. Det gælder ikke kun kontanthjælp, men også integrationsydelse og de lave ungeydelser, siger Jann Sjursen.

Han forstår godt, at kommunerne føler sig nødsaget til at tænke nyt på boligområdet. Folketinget og regeringen har nemlig kastet en bunke af problemer i hovedet på kommunerne med især kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen, påpeger han.

 - Der er både en masse ekstra bureaukrati, og så er det kommunerne, der skal samle borgerne op, når de ikke har råd til at sidde i egen bolig. Populært sagt kan man sige, at kommunerne kommer til at betale den regning, som Christiansborg ikke vil betale, siger Jann Sjursen.

Mangler endelig godkendelse

I ansøgningen om frikommuneforsøget understreges det, at der skal være både en faglig begrundelse og en "business case", der viser en økonomisk fordel for kommunen ved at investere i boligmuligheden.

Men en plads på et herberg eller et forsorgshjem løber nemt op i 1.000 kroner om dagen, så derfor er det en god forretning med et ekstra tilskud til huslejen, hvis alternativet er udsættelse og hjemløshed, lyder det samstemmende fra København og Aarhus.

 - Der er ikke meget i en kommune, der er dyrere end de her forsorgshjem. Når man dertil lægger andre udgifter til hjemløse, så er der meget at hente, hvis man kan fastholde folk i egen bolig, siger Thomas Medom.

Selv om regeringen i sidste uge gav grønt lys for at arbejde videre med frikommuneforsøget, skal de enkelte forslag fortsat godkendes på Christiansborg.

Kommunerne skal indsende den endelige ansøgning senest 1. december, og det midlertidige huslejetilskud kan derfor også tidligst tages i brug 1. juli næste år. Hvis det altså bliver godkendt.

Jesper Christensen håber, at regeringen og Folketinget vil støtte kommunernes kamp for at sikre tag over hovedet til kontanthjælpsmodtagere og hjemløse.

- Nu får vi i hvert fald testet, hvor langt regeringen er parat til at gå. Vi har ikke tænkt os at holde os tilbage, for vi tror på, at det her vil være en god løsning både socialfagligt og økonomisk, siger Københavns socialborgmester.

Hverken i Aarhus eller i København vil man på nuværende tidspunkt give et bud på, hvor mange borgere der eventuelt kan få gavn af huslejetilskuddet, og hvor stort et sådant tilskud kan være.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.