Ramt af kontanthjælpsloftet: Kun hver femte er klar til job
Ifølge Hans Andersen (V) er det ligegyldigt, om man klar til arbejde eller ej, når det gælder kontanthjælpsloftet. Det er det endelige bevis for, at kontanthjælpsloftet blot er en spareøvelse, mener Finn Sørensen (Ø).
Det er ikke et problem, at blot en femtedel af dem, der er ramt af kontanthjælpsloftet er klar til at arbejde, mener Venstres Hans Andersen.
Det er ikke et problem, at blot en femtedel af dem, der er ramt af kontanthjælpsloftet er klar til at arbejde, mener Venstres Hans Andersen. Foto: Keld Navntoft/Scanpix/arkiv


Ud af de 33.127 borgere, der er ramt af kontanthjælpsloftet, er kun 7.094 jobparate. Det viser tal som beskæftigelsesministeren har sendt til Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

Det svarer til, at blot hver femte kontanthjælpsmodtager, som skæres i ydelsen, af kommunen er blevet vurderet til at være i stand til at varetage et fuldtidsjob. 

23.175 af dem, der rammes af loftet, er derimod aktivitetsparate. Det vil sige, at kommunen har vurderet, at de har komplekse problemstillinger og er meget langt fra arbejdsmarkedet. 

Men ifølge beskæftigelsesordfører Hans Andersen (V) er det fuldstændig ligegyldigt, om kontanthjælpsloftet rammer kontanthjælpsmodtagere, der er i stand til at varetage et arbejde eller ej.

- Vi ønsker ikke, at der skal være forskel på kontanthjælpsloftet. Det gælder uanset, om man er jobparat eller aktivitetsparat, siger Hans Andersen.

33.127 skæres i ydelser for 700 job

Tidligere har beskæftigelsesministeriet vurderet, at loftet vil få 700 personer i fuldtidsbeskæftigelse, og det resultat er Hans Andersen fuldt ud tilfreds med.

Er 700 i arbejde tilfredstillende i forhold til 33.000, der skæres i sociale ydelser?

 - Jeg mener bestemt, at vi er lykkedes med at sikre, at der er en mærkbar forskel på at være på kontanthjælp og tage et job på overenskomstmæssig mindsteløn på omkring 18.000 kroner om måneden. Vi har hele tiden sagt, at kontanthjælpsloftet er første halvleg, hvor anden halvleg er, at vi sætter skatten ned for de mennesker med de laveste lønindkomster. Vi er kun i gang med første halvleg, siger Hans Andersen.

Men når man er færdig med første halvleg, så er det vel naturligt at tage en snak i pausen om, hvordan taktikken er gået?

- Og der siger jeg, at vi er lykkedes med at skabe et større incitament for at arbejde med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Venstre er glade for hver enkelt, der skifter kontanthjælpen ud med et job,  siger Hans Andersen.

Det endelige bevis

I Enhedslisten er man dybt bekymret over de nye tal, der ifølge beskæftigelsesordfører Finn Sørensen (Ø) er det endelige bevis på, at kontanthjælpsloftet ikke er designet til at få borgere i arbejde.

- Det her bekræfter det, som man havde frygtet: At de, der rammes af kontanthjælpsloftet, ikke er i stand til at forsørge sig selv via et ordinært job. Det har kommunerne vurderet, nu viser tallene, at de bliver ramt, og det vidste ministeren udmærket godt. Det er hul snak, når Venstre siger, at det skal betale sig at arbejde. Det drejer sig om at spare og udhule trygheden for lønmodtageren for at skaffe penge til skattelettelser, siger Finn Sørensen.

Når Venstre giver udtryk for, at kontanthjælpsloftet skal få folk i arbejde, er det ikke kun en mistænkeliggørelse af kontanthjælpsmodtagere, men også af kommunerne, der sidder og vurderer borgerne, mener Finn Sørensen. 

- Hvorfor tror ministeren, at han er klogere end kommunerne og bedre til at vurdere, hvem der kan og ikke kan arbejde, siger Finn Sørensen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Jørn Neergaard Larsen, da han holder efterårsferie.

Sådan vurderes kontanthjælpsmodtagere ramt af loftet

33.127 borgere rammes af kontanthjælpsloftet:

- 7.094 er vurderet som jobparate

- 23.175 er vurderet som aktivitetsparate

- 1.338 er vurderet som uddannelsesparat 

- 1.520 er uoplyst

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.