Krigen efter krigen
Sårede veteraner raser: 400 er for gamle til en medalje
Blev du såret før 1996? Bare ærgerligt, ingen medalje til dig!
Tidligere forsvarschef Peter Bartram overrakte i 2011 de første og indtil videre eneste medaljer til soldater, som har psykiske skader fra krigszoner. Men andre soldater med ar på sjælen får afslag på medaljen, fordi de er såret før oktober 1996.
Tidligere forsvarschef Peter Bartram overrakte i 2011 de første og indtil videre eneste medaljer til soldater, som har psykiske skader fra krigszoner. Men andre soldater med ar på sjælen får afslag på medaljen, fordi de er såret før oktober 1996. FOTO: Keld Navntoft/arkiv/Scanpix


Efter en årelang kamp har danske soldater fået ret til erstatning for psykiske skader, som de har pådraget sig under udstationering i krigszoner.

Men hundredevis af veteraner med ar på sjælen må stadig se langt efter en medalje for at være blevet såret i tjeneste.

Flere veteraner har fået afslag på en medalje, fordi hændelsen, som har gjort dem psykisk syge, fandt sted før 30. oktober 1996.

Reglerne skaber stor frustration blandt tidligere udsendte. Især Balkanveteraner, som var udsendt i de første blodige år af den jugoslaviske borgerkrig, føler sig forskelsbehandlet og snydt for den anerkendelse, som hører andre sårede soldater til.

- Ja, det er bare et stykke blik til 25 kroner. Men for mange veteraner er det en vigtig anerkendelse og et punktum for nogen voldsomme begivenheder, som har haft store konsekvenser for vores liv, siger Christian Ring, der står bag en facebook-gruppe for veteraner.

Hellere belønne tapperhed end slidte nerver

Kampen om at få anerkendt PTSD (posttraumatisk stress syndrom) og andre psykiske skader på lige fod med fysiske krigsskader har stået på i årevis.

Tilbage i 2010 vedtog et politisk flertal i Folketinget, at tidligere udsendte med psykiske skader kan få erstatning på samme måde som fysisk sårede soldater.

Først med en særlov i 2014 blev vejen endelig banet for erstatning, fordi det tidligere var en forudsætning, at psykiske krigsskader skulle være anmeldt senest et halvt år efter den udløsende begivenhed.

Derfor ærgrer det veteranerne, at Forsvaret holder igen med medaljerne.

- Jeg har en klar fornemmelse af, at Forsvaret - eller staten - hellere vil honorere tapperhed og særlig fortjeneste, mens man er mindre interesseret i at skilte med, at man har sårede soldater, når man går i krig, siger Christian Ring, som selv lider af svær PTSD efter blandt andet en gidseltagning på Balkan i 90'erne.

For at modtage 'Forsvarets Medalje for Sårede i Tjeneste' skal Arbejdsskadestyrelsen have fastsat en méngrad på mindst fem procent, og hændelsen skal være indtruffet efter 30. oktober 1996.

Årsagen er, at forløberen for medaljen 'Forsvarets medalje for Faldne og Sårede i Tjeneste', først blev indstiftet på denne dato.

Medaljer
  • 'Forsvarets Medalje for Sårede i Tjeneste' er indstiftet 7. december 2009, og tildeles civilt og militært personel, som er såret eller invalideret i forbindelse med tjeneste i krigszoner.
  • I 2011 blev cirkulæret revideret, så medaljen også kan tildeles personer, som har psykiske eftervirkninger, som af Arbejdsskadestyrelsen opgøres til en méngrad på mindst fem procent.
  • Medaljen tildeles kun personer, som er såret efter 30. oktober 1996.
  • Medaljen afløser 'Forsvarets medalje for Faldne og Sårede i Tjeneste', som blev indstiftet i 1996.
  • Læs mere om Forsvarets medaljer her.
UDVID

Før 1996 var der altså heller ingen medalje til fysisk sårede soldater.

Alligevel er cirkulæret for medaljen lige nu ved at blive revideret. Det oplyser presseofficer Henrik Mortensen fra Værnsfælles Forsvarskommando, som ikke ønsker at uddybe yderligere.

Medaljen for såret i tjeneste blev for første og indtil videre eneste gang uddelt til 120 tidligere udsendte med psykiske skader ved en storstilet parade på Kastellet i 2011.

Ifølge Hærens Konstabel- og Korporalforening, som er soldaternes fagforening, handler den aktuelle revision af medaljens cirkulære angiveligt om, at Forsvaret dengang ved en fejl har udleveret medaljer til enkelte veteraner såret før 1996.

- Vores grundholdning er, at medaljer ikke skal udleveres med tilbagevirkende kraft. Men hvis man allerede har udleveret til nogen ved en fejl, må man selvfølgelig i gang med at udlevere til alle de andre også. Så er der nogen kloge hoveder, der må sætte sig ned og finde en ny skæringsdato, siger formand Flemming Vinther.

Medaljer beskytter mod selvmord

At medaljer er meget mere end et stykke blik, bekræftes af en rapport fra Center for Selvmordsforskning.

Blandt de næsten 28.000 danske soldater, der har været sendt ud siden 1992 har 298 forsøgt selvmord én eller flere gange, og 47 har begået selvmord.

Ifølge centerleder Lillian Zøllner opfatter mange veteraner medaljerne som et synligt bevis på, at nogle værdsætter det offer, de har bragt.

- Så har forsvaret i hvert fald anerkendt, at det at komme hjem med skade på sjælen også er værd at bemærke, og det er i sig selv selvmordsbeskyttende, siger hun.

Statistisk set har cirka 10 procent af de udsendte danske soldater psykiske mén af krigen. På den baggrund vurderer Balkan-veteranen Christian Ring, at omkring 400 tidligere udsendte fra hovedsageligt Balkan og Cypern under de nuværende regler er afskåret fra medaljen.

Selv håber han også på en medalje, selv om det næppe fordriver erindringen om en timelang gidseltagning, hvor en serber holdt ham fanget med en pistol for panden.

- Jeg synes, det ville være fedt at få lukket kapitlet fuldstændig. Man kan spørge, om et stykke blik betyder særlig meget, og ja, det gør det sgu, siger han.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.