Mens landets skoleelever gør sig klar til snart at møde deres lærere og pædagoger igen efter ferien, blæser landets pædagoger nu til lønkamp i klasseværelset. Det skal være slut med, at pædagoger halser efter de betydeligt bedre lønnede lærer-kolleger, som de arbejder tæt sammen med i folkeskolen.
Det mener formanden for de 52.000 pædagogers fagforbund, BUPL, Elisa Bergmann. Med en ny, international rapport som dokumentation argumenterer hun nu for, at pædagogernes løn skal have et markant løft.
- Pædagoger har en vital samfundsmæssig opgave og rolle, der handler om at ruste børn og unge til livet. Og den opgave bør i højere grad anerkendes og i ligestillingens navn aflønnes mere retfærdigt, siger Elisa Bergmann.
I rapporten 'Starting Strong 2017' fra OECD er der fokus på overgangen mellem børnehave og skole. Heri kan man læse, at den internationale arbejdsorganisation, ILO, anbefaler, at pædagogers løn kommer op på lærerniveau.
- Den internationale arbejdsorganisation anbefaler, at lønnen sættes på det samme niveau på før-skoleområdet som ’et tilsvarende job i skolen med samme kvalifikations og kompetencekrav’, står der i rapporten.
Fremmer samarbejde
BUPLs formand er begejstret for budskabet i rapporten, som hun vil bruge i både overenskomstforhandlinger og over for politikerne. Hun hæfter sig også ved, at et lønløft ikke kun vil øge respekten for pædagogernes arbejde, men også være til gavn for børnene:
- Det interessante er, at rapporten peger på, at det kan være fremmende for samarbejdet og for opgaven med at løfte børns trivsel, udvikling og læring, at man får den samme anerkendelse i form af løn og arbejdsvilkår, siger Elisa Bergmann.
Hun er klar over, at det er en meget vanskelig opgave at ændre på et mangeårigt, fasttømret lønhierarki i den offentlige sektor. Her tjener en nyuddannet pædagog i gennemsnit knap 29.000 kroner om måneden, mens lærer-kollegaen runder de 36.000 kroner.
I 2010 konkluderede den daværende regerings lønkommission, at pædagoger er den ringest lønnede gruppe med en mellemlang, videregående uddannelse som baggrund.
- Det er ikke realistisk, at vi kan løse det her alene ved overenskomstforhandlingerne. Hver gang vi forhandler, fastholder vi hierarkiet frem for at udvikle på det. Vi har også brug for politikere, der tager teten, siger Elisa Bergmann.
Tættere samarbejde efter reform
Det forstærkede samarbejde mellem lærere og pædagoger, som den nye folkeskolereform har medført, understreger, at der er brug for handling, mener hun.
- Med den nye folkeskolereform er pædagogerne kommet i endnu tættere samarbejde med lærerne. Vi har kvalifikationer og kompetencer, som ligger tæt op af hinanden, vi er hinandens forudsætninger, og derfor bør vi også aflønnes ens, erklærer Elisa Bergmann.
Selv om der i Danmark ikke er tradition for, at politikerne blander sig i lønforhandlinger, mener hun, at der er tale om 'et politisk ansvar'. Den nye OECD-rapport er ifølge Elisa Bergmann 'endnu en dokumentation på', at der er behov for handling.
- Hvis vi skal skabe bedre overgange, bedre trivsel, udvikling og læring for børn, og det har mange politikere ambitioner om, så er man også nødt til at se på det lønmæssige. Jeg opfordrer politikerne til at tage det alvorligt. Det handler måske om en pulje, siger Elisa Bergmann.
Lærere: Vi har ansvar for undervisning
I Danmarks Lærerforening anerkender formanden, Anders Bondo Christensen, at pædagoger i visse funktioner er bagud lønmæssigt, som Lønkommissionen har beskrevet det.
Skævhederne er så markante, at de er umulige at udjævne ved overenskomstforhandlingerne, hvor mange faggrupper står i kø med krav om at få del i de lønkroner, der er i spil, konstaterer han.
- Det er ikke realistisk, nej. På ingen måde, siger Anders Bondo Christensen, der selv er topforhandler for samtlige 600.000 ansatte i kommuner og regioner.
Han afstår fra at forudsige pædagogernes position ved de kommende forhandlinger i 2018, men noterer sig, at det ved de seneste forhandlinger var de ufaglærte grupper, der blev tilgodeset med en særlig uddannelsesindsats.
- Det er en af de ting, jeg meget håber, at vi kan enes om at prioritere ved de kommende forhandlinger, siger Bondo.
Han afviser samtidig BUPL-formandens argumentation om, at det tætte samarbejde mellem pædagoger og lærere skulle være argument for ens lønninger.
- Vi har pædagoger og andre med inde som støtte i vores undervisning, men det er læreren, der står med undervisningansvaret over for klassen. Det er den helt afgørende forskel. Læreren skal sikre, at den enkelte elev bliver udfordret fagligt og socialt, og det ansvar hverken kan eller vil vi løbe fra. Der er forskel på opgaverne, siger lærer-formanden og tilføjer:
- Sygeplejersken og lægen står også sammen på operationsstuen, og der er også en lønforskel, selv om de er dybt afhængige af hinanden, siger Anders Bondo Christensen.
Han støtter heller ikke BUPLs appel til politikerne om at sikre pædagogerne et lønløft, men peger på en anden vej: Trepartsforhandlinger kunne være et brugbart forum, ikke kun for at diskutere pædagogers lønninger, men også lønnen til andre offentligt ansatte.
- Vi har det grundprincip, at vi ikke vil have, at politikerne blander sig i vores overenskomstforhandlinger. Hvordan det kan være, mærkede jeg selv i 2013 under lærerkonflikten. Hvis vi skal gå ad den vej, skal vi lægge det ind i trepartsforhandlingerne. Så vil det være en del af den danske model, hvor regering, arbejdsgivere og lønmodtagere sidder ved samme bord, siger Anders Bondo Christensen.