Bestræbelserne på at få de svageste kontanthjælpsmodtagere i arbejde har alt for længe været baseret på mavefornemmelser og den enkelte sagsbehandlers eget skøn.
Men sådan behøver det ikke være længere, lyder det fra forskerne bag en storstilet undersøgelse. De har gennem fire år undersøgt mere end 4000 såkaldt aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.
Aktivitetsparat er systemets betegnelse for de kontanthjælpsmodtagere, der ikke vurderes at kunne bestride et job nu og her.
Og indtil videre har det altså været småt med sikker viden om, hvad der skal til for at hjælpe dem i job, fortæller forskningschef Charlotte Hansen fra Væksthusets Forskningscenter.
Hun har sammen med professor Michael Rosholm fra Aarhus Universitet stået i spidsen for projektet.
Charlotte Hansen betegner selv resultaterne som "helt vildt banebrydende nyt".
- Vi har fundet nogle parametre, som har helt klar sammenhæng med job. Nu ved vi faktisk, hvad der er væsentligt, jobcentrene fokuserer på, siger hun.
- Ud fra de samlede analyser, vi indtil videre har i projektet, er vores bedste bud, at man vil kunne reducere antallet af udsatte kontanthjælpsmodtagere med ti procent.
Forskerne er kommet frem til syv punkter, jobcentrene skal sætte ind over for. Et af dem, Charlotte Hansen fremhæver, er, at kontanthjælpsmodtagerne skal lære at "mestre" deres helbredsproblemer.
- Der er jo masser af mennesker på det danske arbejdsmarked, der for eksempel har kroniske lidelser.
- Det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man ikke kan arbejde. Men det betyder sindssygt meget, at man selv kan finde ud af sine skånebehov.
Blandt de andre parametre, som forskerne er nået frem til, er viden om arbejdsmarkedet og troen på rent faktisk at kunne bestride et job.
Charlotte Hansen opfordrer politikerne til at sikre, at forskningsresultaterne nu bliver til virkelighed over hele landet.
- Det er helt åbenlyst, at man kan spare penge og hjælpe mange kontanthjælpsmodtagere, siger hun.
/ritzau/