I dag vedtager et snævert flertal i Folketinget efter alt at dømme de reformer, der både betyder færre penge til kontanthjælpsmodtagerne og færre penge til de nytilkomne, der har boet i Danmark i under syv år.
Tilsyneladende er flere i befolkningen positivt stemt for at skære i økonomisk hjælp til flygtninge end til kontanthjælpsmodtagere. Det viser en rundspørge blandt 1.007 repræsentativt udvalgte danskere, som analysebureauet Wilke har foretaget for Avisen.dk.
Rundspørgens resultat kommer ikke bag på Jann Sjursen, der er formand for Rådet for Socialt Udsatte. Han beklager, at der opstår det, han kalder et "sympati-hieraki", blandt udsatte borgere.
- Resultaterne taler ind i en meget polariseret debat, hvor det handler om "dem" og "os". Kontanthjælpsmodtagere kommer til at repræsentere "os", mens dem" repræsenterer flygtningene, siger han til Avisen.dk.
Værst for kontanthjælpsmodtagere
I rundspørgen er lidt over tusind danskere blevet spurgt til, hvad de mener om besparelserne på de forskellige områder.
Knap halvdelen svarer, at det er urimeligt at skære i det beløb, som kontanthjælpsmodtagere får. Kun en ud af fire synes, det er urimeligt at skære i støtten til flygtninge.
Resultatet kommer ikke bag på Rune Stubager, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.
Tendensen peger nemlig i samme retning som et forskningsprojekt, han var med til at lave tilbage i 2007.
- Folk vurderer i høj grad, hvem der fortjener hjælp fra det offentlige, ud fra hvor meget de har bidraget til fællesskabet, pointerer han.
Han har et bud på, hvorfor flere synes, at det er i orden at skære i den økonomiske hjælp til nyankomne end etniske danskere på kontanthjælp:
- En del synes, det kan motivere flygtningene at skære i deres ydelser, så de må lære noget dansk og finde sig et arbejde, siger han.
Stor forskel i status
Rådet for Socialt Udsatte har også lavet undersøgelser om, hvilke udsatte grupper flest danskere sympatiserer med.
Flest bekymrede sig om hjemløse og færrest om stofmisbrugere, vister undersøgelserne. Jann Sjursen finder det dybt foruroligende, at nogle grupper har højere status end andre.
- Problemet er, at så handler det om, at forskellige grupper i samfundet kan profilere sig stærkt, eller andre kan gøre det på deres vegne, hvis de skal have et ordentligt forsørgelsesgrundlag, siger han og forsætter:
- Men i Rådet for Socialt Udsatte ser vi ikke på, om det er Sara, Poul eller Mohammed, der har behov for et forsørgelsesgrundlag. Alle skal være sikret inklusion i samfundet.
(Artiklen fortsætter under grafikken)
"Forkert at opdele folk"
Formanden for socialrådgiverne Majbrit Berlau er heller ikke begejstret for, at der er større opbakning til besparelser for udvalgte grupper.
- Man kan jo være svært bekymret for, om der kommer en holdning om "dem" og "os". Men det kan der komme, når man forringer ydelserne differentieret for forskellige grupper, siger hun.
Ifølge hende er det dumt, at man fra politisk side ikke laver en helhedsorienteret politik, hvor man vurderer den enkelte sag frem for at inddele befolkningen i grupper.
Store forringelser
Kontanthjælpsloftet får betydning for omkring 24.100 kontanthjælpsmodtagere og rammer især enlige kontanthjælpsmodtagere med børn.
Nogle mister over 3.000 kroner om måneden, fordi boligstøtten sættes kraftigt ned.
For indvandrere og flygtninge, der har boet i Danmark i under syv år, vil kontanthjælpen dog slet ikke længere være en mulighed. De skal ned på integrationsydelse.
En flygtning, der er fyldt 30 år, er enlig og ikke har børn, vil kunne få 5.945 kroner før skat om måneden i integrationsydelse.
På kontanthjælp ville en enlig, der er fyldt 30 uden børn, i dag have mulighed for at få op til 10.849 kroner før skat om måneden, ifølge tal fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
Tendens vil fortsætte
Professoren i statskundskab, Rune Stubager, forudser, at danskerne forskellige syn på, hvor meget støtte, der skal gives til nyankomne og etniske danskere, kan blive mere udbredt efterhånden, som flere flygtninge får brug for at søge asyl.
- Mit gæt er, at viljen til at skære i integrationsydelsen stiger i en situation med mange flygtninge. Ikke mindst fordi politikerne kobler antallet af flygtninge, der kommer til landet, med muligheden for at opretholde velfærdsstaten.