OVERBLIK: Sådan rammer kontanthjælpsloftet
Regeringens længe ventede - og omdiskuterede - kontanthjælpsloft er torsdag blevet endeligt vedtaget.
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen da han præsenterede kontanthjælpsloftet i november sidste år.
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen da han præsenterede kontanthjælpsloftet i november sidste år. Foto: Scanpix arkiv


Aftalen om kontanthjælpsloftet blev indgået mellem Venstre-regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative blev torsdag stemt igennem Folketinget med 51 stemmer for, 49 stemmer imod.

- Ledige kan højst modtage offentlige ydelser på 80 procent af et lavtlønsjob til 17.700 kroner om måneden.

- Aftalen skærer i kontanthjælpsmodtageres særlige støtte og boligstøtte men ikke i børnerelaterede ydelser eller selve kontanthjælpen.

- Kontanthjælpsloftet berører også modtagere af integrationsydelse eller uddannelseshjælp.

- Kontanthjælpsmodtagere, der får deltidsarbejde, får lov at beholde en større del af arbejdsindkomsten selv.

- Et nyt 225 timers krav betyder, at alle kontanthjælpsmodtagere, der kan arbejde, skal præstere mindst 225 timers arbejde inden for et år, ellers beskæres deres ydelser.

- Personer med en meget begrænset arbejdsevne omfattes ikke af reglen. Det er den enkelte kommune, der konkret vurderer det.

- For ægtepar på kontanthjælp skal begge kunne dokumentere 225 timers arbejde inden for 12 måneder.

- Kontanthjælpsmodtageres ferie beskæres fra fem til fire uger.

- Regeringen regner med, at loftet bringer 700 "fuldtidspersoner" i arbejde. Til sammenligning er cirka 152.000 personer i øjeblikket på kontanthjælp.

- Det nye kontanthjælpsloft får virkning fra 1. oktober i år.

Kilder: Aftaleteksten, DR, Jyllands-Posten.

/ritzau/

 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.