Krigsveteran nægtet erstatning: Lægekonsulent vidste intet om minerydning
Den 43-årige minerydder fik afslag på erstatning. I afvisningen brugte Ankestyrelsen en lægekonsulent, som dog erkender åbent, at han slet ikke ved noget om, hvor farligt jobbet som minerydder er.
- Jeg har fandme gjort mit for Danmark i udlandet. Jeg har taget min tørn. Så kan de ikke være bekendt at pisse sådan på mig, siger krigsveteranen Kim Robin Poulsen.
- Jeg har fandme gjort mit for Danmark i udlandet. Jeg har taget min tørn. Så kan de ikke være bekendt at pisse sådan på mig, siger krigsveteranen Kim Robin Poulsen. Foto: Mathias Svane Kraft


- Jeg har fandme gjort mit for Danmark i udlandet. Jeg har taget min tørn. Så kan de ikke være bekendt at pisse sådan på mig.

Sådan lyder det fra 43-årige krigsveteran Kim Robin Poulsen. Ankestyrelsen nægter nemlig at anerkende, at det var hans arbejde som minerydder i blandt andet det krigshærgede Afghanistan, der er skyld i, at han i dag lider af sygdommen PTSD. Arbejdet som minerydder var nemlig ikke i sig selv farligt nok, lød svaret til ham den 22. august. Afslaget betyder, at Kim Robin Poulsen mister muligheden for erstatning.

Afgørelsen i sig selv undrer Kim Robin Poulsens fagforening HKKF (Hærens Konstabel- og Korporalforening). I fagforenigen HKKF er man dog også dybt forundrede over det, en såkaldt lægekonsulent skrev i afgørelsen fra Ankestyrelsen.

Sagen kort

Den nu 43-årige Kim Robin Poulsen har været udsendt fem gange til Kroatien, Bosnien, Eritrea og Afghanistan. Han mener, at hans arbejde som minerydder er skyld i, at han i dag lider af sygdommen PTSD og er på førtidspension. Omvendt mener Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen, at det alene må skyldes en voldsom ulykke fra 2002. Her døde to tyske og tre danskere, da et missil eksploderede. Kim Robin Poulsen stod lige bag sine kolleger, men slap med livet i behold.

  • 2. september 2014 anmelder en læge Kim Robin Poulsens PTSD som en såkaldt erhvervssygdom.
  • 8. december 2015 beslutter Arbejdsskadestyrelsen, at man ikke kan anerkende, at der er tale om en erhvervssygdom. Det klager Kim Robin Poulsens fagforening over. Derfor kommer sagen i Ankestyrelsen.
  • 4. marts når Ankestyrelsen til samme afgørelse som Arbejdsskadestyrelsen: At Kim Robin Poulsens arbejde som minerydder ikke vare truende nok til at det i sig selv kan give PTSD.
  • Fagforeningen HKKF beder Ankestyrelsen uddybe deres afgørelse. Den 22. august svarer styrelsen og har nu bedt en lægekonsulent se på sagen. Intet har dog fået dem til at ændre deres afgørelse.
UDVID

Lægekonsulent: Jeg har ikke tilstrækkeligt kendskab

Ligesom Arbejdsskadestyrelsen tidligere har afgjort, mente Ankestyrelsen heller ikke, at det var arbejdet som minerydder, der har givet Kim Robin Poulsen PTSD. Begge styrelser mente nemlig, at det alene skyldes en tragisk ulykke i 2002, hvor Kim var vidne til, at tre danskere og to tyskere mistede livet, da et gammelt, sovjettisk missil eksploderede.

Omvendt mener både Kim Robin Poulsen og hans fagforening, at det farlige arbejde med minerydning også har været afgørende for, at Kim Robin Poulsen i dag er så syg, at han er på førtidspension.

Arbejdsskade eller erhvervssygdom?

En arbejdsskade er en fysisk eller psykisk skade, der er opstået efter en kortere påvirkning inden for 5 dage. Kim Robin Poulsen har allerede fået anerkendt en arbejdsskade. Det skyldes en tragisk ulykke i 2002, hvor tre danskere og to tyskere mistede livet.

Men Kim Robin Poulsen og hans fagforening mener også, at arbejdet som minerydder i sig selv har en andel i PTSD-sygdommen. Derfor har de forgæves forsøgt at få den anerkendt som en erhvervssygdom. En erhvervssygdom er nemlig noget, der skyldes påvirkninger på arbejdet gennem kortere eller længere tid og altså ikke én konkret ulykke.

UDVID

HKKF bad derfor Ankestyrelsen om at uddybe deres afgørelse. Men da Ankestyrelsen sender deres svar tilbage, har de pludselig bedt en såkaldt lægekonsulent om at kigge på sagen. Men svarene fra lægekonsulenten undrer både HKKF og Kim Robin Poulsen.

En lægekonsulents opgave er som sagkyndig at komme med oplysninger, så Ankestyrelsen kan træffe en korrekt beslutning. Men da lægekonsulenten bliver bedt om at vurdere, hvor farligt Kim Robin Poulsens arbejde var, afviser han helt at kunne svare på det.

"Bl.a. fordi jeg selv i sin tid blev kasseret som soldat pga. daværende rygproblemer, har jeg ikke tilstrækkelig kendskab til risikoniveau ved minerydning til at besvare spørgsmålet tilstrækkeligt sikkert", skriver lægen, som dog bemærker, at han umiddelbart tænker, at "(...) det må være et farligt job, men jeg ved det ikke sikkert."

Lægekonsulent ved intet om faren
Sådan skrev en lægekonsulent, da Ankestyrelsen bad ham svare på, hvor farligt jobbet som minerydder var.

Lægekonsulenten afviser altså at tage stilling til, om Kim Robins Poulsens job var belastende nok til at give PTSD. Alligevel fastholdt Ankestyrelsen sin afgørelse og bad ikke en anden læge om i stedet at se på sagen. Det undrer Kim Robin Poulsen.

- Jeg forstår slet ikke, hvorfor han skulle ind over min sag. Der står jo helt tydeligt, at han ikke ved noget om det. Man kan ikke bruget det til noget som helst, siger Kim Robin Poulsen.

 

- Så kan man jo lige så godt stoppe tilfældige mennesker på gaden og spørge, om det er farligt at fjerne miner og granater.
Åse Lindman, jurist i HKKF

Fagforening: Kunne lige så godt stoppe tilfældige på gaden

I fagforeningen HKKF kritiserer jurist Åse Lindman, at Ankestyrelsen bruger en lægekonsulent, som helt åbent erkender, at han slet ikke ved noget om, hvor farligt Kim Robin Poulsens arbejde var.

- Problemet er, at lægen slet ikke forholder sig lægeligt til den belastning, Kim har været udsat for. Når han ikke kan det, burde han jo forholde sig til, hvad der er fortalt af de læger, der har undersøgt Kim, siger Åse Lindman.

- Samtidig forholder hverken lægekonsulenten eller myndigheden sig til den virkelighed, de skal vurdere, fortsætter hun.

Åse Lindman er forarget over, at svarene fra lægekonsulenten bliver brugt, når lægen tilsyneladende slet ikke ved noget om arbejdet.

- Det er helt grotesk, at man bruger en læge til at udtale sig om noget, han selv siger, han ikke ved noget om. Så kan man jo lige så godt stoppe tilfældige mennesker på gaden og spørge, om det er farligt at fjerne miner og granater, siger Åse Lindman fra fagforeningen HKKF.

- Så kan man jo lige så godt stoppe tilfældige mennesker på gaden og spørge, om det er farligt at fjerne miner og granater.
Åse Lindman, jurist i HKKF

Lektor: Udtalelse kan ikke bruges til meget

På Aalborg Universitet arbejder ph.d. og lektor Sten Bønsing især med forvaltningsret. Han mener ikke, at lægens udtalelse bidrager med meget.

- Sådan lyder det i hvert fald på det, du har læst op. Men der har styrelsen ansvar for at sikre, at de har andre oplysninger, som gør, at de kan være tilstrækkeligt sikre på afgørelsen, siger han til Avisen.dk.

Når for eksempel Ankestyrelsen bruger en lægekonsulent, skal lægen fungere som en sagkyndig, der kan bidrage til, at der træffes en korrekt afgørelse.

- Det er klart, at udtalelsen ikke kan bruges til meget i sig selv. Men det er vigtigt at pointere, at det i sidste ende er Ankestyrelsen selv, der har ansvaret for afgørelsen. Derfor må man forvente, at de har tidligere sager eller anden viden internt, som de har kunnet trække på i afgørelsen, siger Sten Bønsing.

Kim Robin Poulsen har givet sin tilladelse til, at Ankestyrelsen må udtale sig til Avisen.dk om hans sag. Men det vil styrelsen ikke.

- Vi kommenterer ikke konkrete sager i medierne, skriver ankechef Lone Strömgren.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.