Der er ingen kære mor for forgældede kontanthjælpsmodtagere.
Lige meget, hvor meget de skylder, tæller renter og afdrag ikke med, når kommunerne ser på deres økonomi. Sådan er loven.
Tre ud af fire kontanthjælpsmodtagere har gæld. Kontanthjælpsmodtagerne skylder i snit 117.000 kroner, og for mange løber gælden op mod en halv million kroner. Det viser nye tal fra AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Det stemmer meget godt overens med den virkelighed, socialrådgiver Laila Birkkjær ser fra sit skrivebord på rådhuset i Esbjerg. Hun sidder dagligt med kontanthjælpsmodtageres privatøkonomi.
Hun ser bunkevis af bilag, der handler om kviklån, forbrugslån, smslån og andet.
Meget gæld bliver i sig selv en barriere for at komme ud på arbejdsmarkedet.
På fire år er kontanthjælpsmodtagernes gennemsnitlige gæld fordoblet, og Laila Birkkjær mener, at kviklånene er en af de store syndere. Før kunne man kun låne penge i bankerne, og de sagde ofte nej. Nu er der hurtige lån at få på et par minutter via nettet, telefonen og i de fleste butikker.
- Der er simpelthen for let adgang til lån. Firmaerne lover penge fra den ene dag til i morgen, og kalder det rentefrit. Men de nævner ikke de høje gebyrer, og heller ikke, at efter første måned skal man betale 23 procent i rente, siger Laila Birkkjær.
Ifølge AEs nye tal har mange kontanthjælpsmodtagere gæld på 250.000 til 450.000 kroner. Så store beløb kan ikke betales tilbage på en overførelsesindkomst som kontanthjælp, mener Laila Birkkjær.
Et held at stå i RKI
Gælden er ikke bare et økonomisk problem. Laila Birkkjær og hendes kolleger møder ofte mennesker, hvis liv er helt fyldt op af rykkerbreve, inkassotrusler, indkaldelser til fogedretten og dårlig samvittighed.
- Det bliver i sig selv en barriere for at komme ud på arbejdsmarkedet. Til sidst kan de ikke snakke om andet end gælden. Der er slet ikke overskud til at lede efter arbejde, siger hun.
Som Laila Birkkjær ser det, er der et akut behov for oplysning om lån og gæld og et lige så stort behov for gældrådgivning og hjælp til at komme ovenpå, når det er gået galt.
- Lever man på kontanthjælp, må man sige nej og undvære hele tiden. Har man børn, siger man nej, nej og nej til dem hele tiden. Og så er det fristende at låne, når firmaerne lover penge her og nu.
Man sparer på det forebyggende arbejde. Men hvad koster en plads på et forsorgshjem, når de er røget på gaden og gælden er blevet helt uoverskuelig?
For lidt hjælp til økonomi
Laila Birkkjær oplever, at kommunerne tager borgernes gældsproblemer meget alvorligt.
Men hun mener, der bliver brugt alt for få ressourcer på administrere socialt udsattes økonomi, så de får hjælp til at få betalt husleje og andre helt nødvendige udgifter og få styr på deres gæld.
- Man sparer på det forebyggende arbejde. Men hvad koster en plads på et forsorgshjem, når de er røget på gaden, og gælden er blevet helt uoverskuelig? spørger hun.
Laila Birkkjærs oplevelse er, at den rigtige gældsrådgivning gør en stor forskel.
Både fordi rådgiveren skaber et overblik, og fordi vedkommende kan tage en realistisk snak med de gældramte om, hvad de kan gøre.
- Det giver også noget helt andet i forhold til renter og afdragsordninger og henstand, når det er kommunen, der ringer frem for borgeren selv. De aftaler har borgerne selv ikke en chance for at få, siger Laila Birkkjær.
Gæld giver ikke ret til hjælp til tandlæge
Selvom gæld er en udgiftspost for tre ud af fire kontanthjælpsmopdtagere, giver det ikke ret til økonomisk hjælp.
De lovparagraffer, der handler om, at man kan få ekstra støtte udover kontanthjælpen, må specifikt ikke bruges til at betale folks gæld.
Så selv meget forgældede mennesker, der bruger det meste af deres kontanthjælp på at betale af, kan de ikke få støtte til for eksempel medicin eller tandlæge.
For man kan kun få støtte til uforudsete udgifter som medicin, tandlæge eller fysiotrapeut, hvis man har under 3.000 kroner tilbage, når de faste udgifter er betalt.
De fleste vil oprigtigt gerne betale, men kan ikke, og så er det nemmere at vende ryggen til og gå videre.
Men når Laila Birkkjær skal udregne deres rådighedsbeløb, er det kun husleje, el, vand og varme hun må tælle med. Så andre udgifter til en tv-pakke eller afdrag på gæld tæller slet ikke med.
- Når man taler om rådighedsbeløb,er det ikke det reelle beløb, der er til overs, når alt er betalt. Det er et beløb, som bliver udregnet efter en vejledning i loven, siger hun.
De fleste vil gerne betale
Hun bemærker, at når man hører politikerne i den offentlige debat, så lyder det som om, man kan få støtte til hvad som helst og bare kan få betalt sin husleje. Men:
- Så undrer de sig over, at så mange bliver sat på gaden. Men der er næsten ingen mulighed for støtte til husleje. Har du betalt to forfaldne elregninger, fordi de var ved at slukke for strømmen, kan du stadig ikke få betalt huslejen. Har du betalt sønnens narkogæld i stedet for huslejen, er der heller ingen hjælp, siger hun.
De nye tal for gæld fra AR Arbejdsbevægelses Erhvervsråd tager slet ikke privat gæld med, og de fylder i virkeligheden meget for kontanthjælpsmodtagerne.
Både den gæld til venner og familie, der er et stort problem for ens netværk. Og den farlige gæld til rockere og lyssky elementer.
- Da man fik udbetalt kontanthjælp kontant, stod de typer udenfor rådhuset og ventede på pengene. Nu følger de med hen til hæveautomaten, siger Laila Birkkjær.
- Forsørger: Brutto 14.575,00/netto 10.451,00
Takst ej forsørger: Brutto 10.968,00/netto 8.251,00
Det udbetalte beløb er beregnet med et skattefradrag på kr. 4000,00 og en trækprocent på 39.