Kammeradvokat: Man kan tvinge voksne børn til at forsørge deres forældre
Det var ikke i strid med grundloven at tvinge kærestepar til at forsørge hinanden. Faktisk kan Folketinget frit beslutte, hvem der skal forsørge hvem. Det talte Statens advokat for i dag.
Sagsøgerne mener, at regeringen og et flertal i Folketinget brød grundloven, da man tilbage i 2013 vedtog, at ugifte samlevende par skulle forsørge hinanden, hvis den ene af dem kom på kontanthjælp. Sagen kørte i retten i Helsingør i dag.
Sagsøgerne mener, at regeringen og et flertal i Folketinget brød grundloven, da man tilbage i 2013 vedtog, at ugifte samlevende par skulle forsørge hinanden, hvis den ene af dem kom på kontanthjælp. Sagen kørte i retten i Helsingør i dag. Foto: Mikkel Østergaard


Det er op til den lovgivende magt at beslutte, hvem der skal forsørge hvem i Danmark.

Det understregede statens advokat, Sune Fugleholm fra Kammeradvokaten, flere gange i dag i retten i Helsingør i sagen om, hvorvidt det var brud på Grundloven, da kærestepar blev pålagt at forsørge hinanden.

- Hvis samfundet mangler penge en dag, så er det ikke i strid med Grundloven at pålægge voksne børn at forsørge deres forældre, sagde Sune Fugleholm, der mødte for Beskæftigelsesministeriet.

Lovgivningen er ikke et problem

Sagsøgerne mener, at regeringen og et flertal i Folketinget brød grundloven, da man tilbage i 2013 vedtog, at ugifte samlevende par skulle forsørge hinanden, hvis den ene af dem kom på kontanthjælp.

Gruppen bag sagen har arbejdet tre år på at få fri proces til at køre den, og efter retssagen i dag har de tre dommere i byretten indtil 9. januar til at afsige en dom i sagen.

Men statens advokat talte i dag for, at der ikke var en problem med lovgivningen. For der er et stort råderum til skøn indenfor for lovgivningsmagten indenfor beskæftigelsesområdet. 

Det er blandt andet op til lovgiverne at beslutte, hvem der har forsørgelsespligt for hvem i Danmark. 

Selvmordstruet på grund af forsøgelsespligten

Den gensidige forsørgelsespligt for samlevende blev vedtaget som en del af kontanthjælpsreformen, da Mette Frederiksen var beskæftigelsesminister i 2013, og loven fungerede frem til 31. december sidste år. 

Kammeradvokaten lagde vægt på, at der som der står i bemærkningerne til loven, at den er blevet til efter et bredt politisk ønske om at indføre gensidig forsørgelsespligt overfor samlevende for at indføre en større ensartethed med ægtepar.

- Den gensidige forsørgelsespligt havde et sagligt formål at nedbringe antallet af kontanthjælpsmodtagere og få dem over i beskæftigelse, siger Sune Fugleholm.

Så var det et skøn, om det virker, men det ligger klart indenfor rammerne af, hvad politikerne kan. 

- Så kan man diskutere om det var for hårdhændet en måde at bringe dem over i beskæftigelse, men det er en politisk vurdering, ikke en retslig, sagde Sune Fugleholm i retten.

Her havde en af sagsøgerne tidligere på dagen fortalt om, hvordan den gensidige forsørgelsespligt havde medført et psykisk sammenbrud, hvor hun var selvmordtruet, og parret havde planlagt, at hun og hendes to børn skulle flytte.

Kommuner: Et stort arbejde, hvis lov bliver kendt ulovlig

Også advokat Rasmus Linding, der mødte for Kommunernes Landsforening og de tre anklagede kommuner, afviste blankt, at forsørgelsespligten for de samlevende skulle være i strid med Grundloven.

Han afsluttede med at gøre dommerne opmærksomme på, hvad det vil betyde, hvis de tre par får medhold. 

- Det vil indebære at samtlige sager vil skulle genbehandles. Det er omkring 7.000 sager. Det er en tung administrativ opgave og vil rejse spørgsmålet om, hvilke krav sagsøger vil kunne rejse overfor det offentlige, afsluttede Rasmus Linding.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.